- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tiende aargang. 1899 /
42

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hedwig Dohm: Nietzsche og kvinderne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

42

Det samme skeede i Frondens tid, i det syttende og attende
aarhundrede (jeg minder om forrige aarhundredes saloner) og paa den tyske
romantiks tid. Erotikken tabte ikke paa det. Og underligt nok! den
samme mand, som udtaler sin rædsel for enhver fritænkerske, som
:slaar tre kors for den kvinde, som er sunket saa dybt, at hun læser
bøger, —! den eneste kvinde, som har staaet hans gemyts-og
aandsliv nær, Lou Andreas-Salomé, er en af de dybsindigste og fornemste’
forfatterinder, jeg kjender. Og ogsaa hans gamle veninde Malwida
von Meysenburg er en aandrig og kundskabsrig forfatterinde. Jeg
anser det for mere end sandsynligt, at hans venskab for Lou Saloménetop
beroede paa hendes fulde forstaaelse af hans skrifter. Saadanne
modsigelser mellem ord og gjerning sømmer sig lidet for en sandhedens apostel.

Det aftvinger os næsten et smil, naar Friedrich Nietzsche taler med
slig overbevisning om den farlige, skjønne kvindekats tigerklør og
utæmmelige vildhed, — denne kyske, kvindefremmede mand, som
sikkert aldrig har følt den mindste kvindelige tigerklo paa sit eget
legeme, aldrig heller erfaret, hvorledes disse rovdyragtige skabninger,
lig tragedien „sønderriver, idet de henrykker." Maaske har han netop
derfor drømt om dem, som den hellige Antonius om de forføreriske
hundjævle : hallucinationer som følge af en altfor stor afholdenhed.

Friedrich Nietzsche er ingen Sokrates; han ved ikke, hvad han
ikke ved.

Hvor har han gjort sine kvindestudier? Kanske i hospitalerne
paa krigsskuepladsen i aaret 1871, hvor han som sygevogter var
virksom mellem saa mange sygevogtersker? Er det der, han har
opdaget kvindernes inderlige vildhed, deres rovdyrlist, deres egoisme?

Side 180 siger han: „Kvinden vil oplyse mændene om „kvinden
i og for sig" — — — Det hører med til Europas „Yerhässlichung".
Hvad maa ikke alle disse plumpe forsøg af kvindelig videnskabelighed
bringe for dagens lys — — — Kvinden skal ikke fortsætte med at
kompromittere sig ved oplysning — — — Muller tacicit de muliere.u
Heldigvis kan dog—netop efter Nietzsche — disse blottelser neppe antage
nogen truende karakter; ti straks derefter siger han: „Hun (kvinden)
vil ikke sandhed. Hvad bryder kvinden sig om sandhed? Intet
er fra begyndelsen af kvinden mere imod, mere fiendtlig end sandhed?"
Ja, men saa vil hun jo ikke blotte sin hæslighed, men tvertimod med
løgn bedække alt det frygtelige i dybet af sin sjæl; og derved vilde
der være sat en grænse for Europas hæsliggjørelse. Hun skal
overhovedet ikke oplyse, — men hvis hun nu alligevel gjør det, maatte da
ikke mændene egentlig være hjerteglad, hvis kvinderne kun gav
oplysninger om kvinder, og kunde der ikke, hvis kvinderne bragte alle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:36:17 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1899/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free