Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maximilian Harden: Hellige steder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
prædiken, naar han i sakristiet atter engang tænkte over skriftens
■ord og saa stod paa stolen foran sine fattige sognebørn, — saa var
der ofte steget op i ham en længsel efter med egne øine at se de
steder, hvor frelseren havde vandret, det land, hvor Guds lam havde
levet og lidt og udaandet paa korset. Det var den store længsel i
lians liv, som var saa rigt paa savn og glad offermod. Og nu vinkede
opfyldelsen, muligheden lokkede til i en tysk keisers følge at dvæle
der, hvor i de fjerne underets dage Pontius Pilatus herskede over
romere og jøder, og til at betræde den indviede jordbund, hvor det
glade budskab for første gang forkyndtes menneskeheden. Nu slog
den ydmyge seierstime for de evangeliske! Endelig skulde en tysk,
protestantisk keiser bøie knæ for korset, hvor ellers kun Roms magt og
glans havde straalet over hjerterne, endelig skulde en stor symbolsk
handling vise verden, at Luthers verk ikke var forvitret, men ungt
og sterkt nok til at vove en kamp med den romerske universalkirke.
Som en naade følte han den lykke at kunne faa være vidne til denne
begivenhed; og at han ogsaa skyldte denne lykke, som næsten alt
ligefra deres forlovelse, sin Dorothea, øgede kun hans glæde. Kunde man
tænke sig en bedre og ædlere anvendelse af en nødskilling? Eru
pastor-inden pakkede ind alle de overskjorter han eiede — hele dusinet var
■stivt strøget, for med vasken var det vel ikke synderlig bevendt i
•Østerland —, lagde ned mellem undertøiet en liden skinke, en
landlig leverpølse, nogle æbler og en flaske godt kornbrændevin — mod
søsygen; og hun reparerede omhyggelig knaphullerne paa livkjolen,
som ikke havde været fremme siden lille Gertruds daab, — man kunde
■aldrig vide — —. Saaledes begav fader Lensig sig paa reise. Eør
jul vilde han med Guds hjælp igjen være hjemme. Da skulde der blive
■en julaften og en juledagsprædiken!
Nu var han kommen tilbage. Han havde seet alle steder, som
havde været af bet}^dning i Herrens jordiske vandel, og Jerusalem,
Gethsemane, Golgatha klang ham nu ganske fortrolig. Under palmer
havde han hvilet, paa orientens plantepragt havde hans blik dvælet,
■og han havde fornummet noget af’ den aand, som éngang drev døberen
til ubønhørlig bodsprædiken. Megen glans og prunk saa han, men
■ogsaa megen elendighed, bjerge af ophobet smuds og utrøstet nød.
’Og den tyske prestemand maatte ofte tænke: livis Jesus nu kom
tilbage, vilde han ikke vide af den hof-militære pomp, som er betalt af
den tyrkiske sultan, men elskende og medfølende vende sig til de
hen-smegtende, bekymrede og besværede — — — Havde disse indtryk
•stemt den fromme mand til alvor? Plans hustru fandt ham stillere
-end ellers og saa ofte bekymret paa ham fra siden, naar han sad om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
