Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maximilian Harden: Hellige steder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
aftenen og trak lange drag af sin pibe og tænkende saa efter
røgringerne, udfra ængstelige øine, som søgte han i det tomme rum vemodig
efter noget tabt. Hun var slet ikke fornøiet med reisens resultat.
At de brune vaskerkoner havde fordærvet de gode overskjorter med
lud og andet fremmed djævelskab, kunde endnu gaa an; heller ikke
var det saa farligt, at skinken var blevet uspiselig paa grund af
søvandet, som var trængt ind i kahytten. Men hendes egen Ferdinand
selv behagede ikke hustruen; hun havde haabet at ønske velkommen
en mand, som var forklaret af den reneste lykke, men maatte nu snart
bekjende for sig selv, at den skjønne, harmoniske ro var veget fra
mandens før saa fredelige sjæl. Han fortalte nok med lysende øine
om den hellige gysen, som havde grebet ham, da han betraadte det
hellige land, om hvor herlig den var den nye frelserkirke, da han stod
foran den sammen med sine embedsbrødre i stum andagt. Men den
rigtig inderlige glæde varede ikke længe, naar han fortalte, og altid
kom der et sted, hvor han blev stille, og dystre minder talte ud af
hans blik. Den dygtige fru Dorothea, som havde kjendt sin egteherrre
i syv og tyve aar og ikke blot i kjøkkenet været optaget af hans
velvære, kom snart paa det rene meel, at denne veksling af stemninger
ikke var bleven bevirket af ydre indtryk. Vistnok havde pastoren
gjort daarlige erfaringer med det muhamedanske pak og ærgret sig
redelig, naar halvvoksne bengler, hvis tiggersluhed forstod at narre
ham, snopte eller røgte op hans surt fortjente skillinger, og et blik
ind i de orientalske syndehuler og fattighytter havde, netop fordi de
ståk saa grusomt af mod indtogsfestens teatralske pomp, vakt
smertelige følelser hos ham. Slige ting formaaede dog ikke i længden at
formørke hans sind. Skulde hans svoger, doktoren, alligevel tilslut
faa ret? Han havde med usedvanlig haardhed og seighed fraraadet
reiseplanen. Han mente, at pastoi-en vilde komme hjem igjen skuffet,,
fordi vii’keligheden ikke kunde svare til den vidunderverden, som
en troende fantasi drømte om: Nazareth og Jerusalem, Gethsemane
og Golgatha var ikke nu efter de mange aarhundreder, hvad de
var paa Jesu tider; de var i Cooks og reisebureauernes tid blevet
til seværdigheder i den daarlige moderne betydning af ordet og
maatte afkjøle den frommes begeistring istedetfor at opildne den.
Heller* ikke var kultus af de hellige steder forenelig med
lutherdommens dybeste aand; saadan udvortes troesøvelse kunde man trøstig
overlade de pavelige. Og idetheletaget var det altid farlig at tage
paa idealerne med fingrene .... Dengang var pastorinden blevet,
alvorlig liarm paa sin broder; han talte som en troende kristen og
ivrig protestant, men svor ogsaa til sin Darwin og talte altid saa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
