- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tiende aargang. 1899 /
48

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maximilian Harden: Hellige steder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

48

og da vil jeg velsigne den reise, som næsten havde bragt os fra
hinanden; ti den vil fra bange tvil føre dig ind i ny, sikker klarhed."

„Men Erich, hvorledes taler du til min mand — — ?"

„Lad ham kun tale, min ven; — han har maaske ikke saa
ganske uret."

Doktoren havde trukket en avis op af lommen. „Se her. Det
var noget, jeg vilde vise dig. En fattig attenaars pige bliver om natten
overfaldt af fødselsveer paa gaden. Kjæresten, som ikke kunde vente
il brylluppet, er hos hende og løber raskt for at hente en vogn til
thende, men han har ingen penge, og de søvndrukne kuske jager ham
bort med raa ord!

Endelig finder han dog et medfølende menneske blandt de
haard-hjertede folk. Imidlertid har pigen slæbt sig videre og paa sporet
af den elektriske bane skjænket et barn livet. Der ligger hun og
krummer sig af smerte. Moder og barn bliver puttet ind i drosken,
og man kjører til nærmeste sygehus. De pengeløse bliver vist tilbage,
og først efter lang omflakken finder barselkonen et tarveligt
tilflugtssted, — finder det først længe efter at kjæresten, for ikke at blive
jaget paa porten, er gaaet til sit arbeide — — — En liden
hverdagslig historie fra den tyske advent. Og dog synes den mig at byde et
bedre stof til en juleprædiken end den righoldigste samling af orientalske
eventyr. Ti hver en af os lider hjælpeløst, og kjærlighed nærmer sig
ham i dybeste nød, der er vor tyske kristendoms hellige steder. Ser
du, svoger, saaledes forstaar jeg evangeliet. Og nu — op med
vinduet, natten er jo mild: dine skolebørn kommer med den vanlige
julehilsen."

Derude klang det fra tynde guttestemmer: „Stille Nacht, Heilige
Nacht — —" Og: „Ihr Kinderlein, kommet zur Krippe — —!"

–-Eru Dorothea havde aldrig før været saa inderlig greben af

en prædiken af sin mand. Han talte om den gode hyrde, om den
barmhjertige samaritan, om den hellige nat, som ogsaa kan bryde frem
uden klokkeklang hver eneste dag, og om de undere, som vokser i
enfoldigt elskende hjerter. Ikke et ord om Nazareth og Jerusalem,
Gethsemane og Golgatha. Kvinderne hulkede, og mændene bøiede
sine hoveder. Erich kunde nu sige, hvad han vilde: saaledes kunde
hendes 4Eerdinand dog kun tale, fordi hans øine [havde seet de hellige
•steder.

Maxiniiliaii Harden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:36:17 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1899/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free