Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigbjørn Obstfelder: Efter Rembrandtudstillingen - E. Løseth: Sully Prudhomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Og man spørger sig tilslut, om der er nogen større skjønhed
end træk og linjer, tegnet af livet, af sjæl og indre, af karakter.
Dog er der sagn omkring denne Homer. De dunkle dybderr
hvorfra han dukker frem, de varme, tunge toner, de er sagn.
Jeg synes ikke, jeg har seet skjønnere, rigere, en stor digters
opfatning af en anden stor digter. Er det, fordi jeg er germaner ?
Fordi det er mig nært?
Sigbjørn Obstfelder.
Sully Prudhomme.
En nobel, sublim, fin og dyb digter, lidet kjendt blandt
mængden. Her i Norden staar han, forsaavidt man overhovedet har
hørt tale om ham, som en tung, ufordøielig og kjedelig en, en der
neppe har videre med poesi at gjøre. Det kommer nu af, at man
ikke læser ham nok, at man intet gjør for at nyde ham. Det kan
undertiden falde mindre let at forstaa ham, og han er heller ikke
altid paa høide med sig selv. Men de, som underkaster sig den
smule møie og skuffelse, hans følgeskab volder, vil blive rigelig
belønnede ved alt det, han lader dem se og høre. Han bliver
saaledes især en poet for engere kredse. Og dér har han fundet
varme beundrere, ivrige disciple; der gaves dem, som i ham saa
den ædleste og sjælfuldeste af digtere, som læste hans vers med
en næsten religiøs andagt. Og nogle saadanne dyrkere har han
endnu, og vil han maaske altid faa. Men paa moden er han ikke
længer. Det var han kun et øieblik, ved sin debut.
Han blev nemlig da af sine venner betragtet og hilset som
den nye opgaaende sol. Gaston Paris, den store sprogforsker
og folkelorist, fortæller om1) hvilken entusiasme de første digte
fremkaldte. Selv Sainte-Beuve værdigedes i en fornemt
velvillig anmeldelse at tage noget hensyn til den fremmede stjerne.
Det bidrog naturligvis meget til at bringe debutanten i skuddet;
med. ære nævnes han ogsaa af ingen mindre end altmeisteren, den
i sin officielle kritik forresten temmelig milde Théophile Grautier.2)
I Penseurs et poétes (Paris 1896).
2) Vedkommende artikel blev offentliggjort i Recueil de rapports
sulles progrés des lettres et des sciences en France, en samling
indberetninger, som Napoleon III lod låve istand til Frankrigs forherligelse i
anledning verdensudstillingen 1867.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
