Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Løseth: Sully Prudhomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
■vakt og henfaldt til religiøst :— mystiske grublerier, atter ligesom
Pascal. Hans strengt katolske omgivelser har nu havt sin store
andel heri. Den unge mand havde allerede i femtenaarsalderen
tabt sin barnetro. Nu i det provinsielle miliø tog den atter sit
tag i ham, og det saa voldsomt, at han blev et bytte for rene
anfald. Dogmet forekom ham nu at være selve sandheden, alle
gaaders løsning: hvor havde han nogensinde kunnet tvile? Han
fik syner, hensank timevis i andægtige betragtninger, førte direkte
samtaler med Gud og Jesus og tænkte alvorlig paa at gaa i kloster,
gjøre sig til munk. Maaske holdt han paa at blive gal. Man gjorde
alt mulig for at faa ham ind i en orden. Men sin eksamen vilde
han ialfald have. Han kom tilbage til hovedstaden og blev
latinstudent. Som ved et trylleslag forsvandt derpaa alt det sygelig
sværmeriske, han rystede det af sig som en forhekselse. Den anden
side af hans væsen gjorde sig paany gjældende; det tvilende og
kritiske kom igjen op paa overfladen. Han kastede sig over den
literatur, der behandler religionen fra et udelukkende videnskabeligt
standpunkt og benytter bibelen blot som en samling historiske
dokumenter. Han var da nu atter falden ned i sin gamle • vaklen
og usikkerhed. Det merkelige er, at det gik saa pludselig. Men
den eksalterede overgangstilstand har sat dybe spor i hans.
sjæleliv. Han har udtalt, at han gjennem den lærte at kjende og forstaa
mere end ét trin i religiøs psykologi.
Han befattede sig paa denne tid meget med versskriveri, det
han havde begyndt med paa skolen. Endnu er det dog bare
flyveøvelser med utilstrækkelige vinger. Men stedse mere udpræget
blev hans interesser for digtekunst; han ønskede at vie resten af
sine levedage til poetisk virksomhed. Han fik dog ikke straks lov
til at følge sin tilbøielighed. Familjen krævede, at han skulde
foretage sig noget „nyttigt". Man skaffede ham en liden plads som
-et slags ingeniør ved et mekanisk verksted ude i landet. Men
han var uskikket for et saa virksomt liv, og daarlig klarte han sig
ligeoverfor arbeiderne. Han vendte tilbage til Paris, drev lunkent
paa med jusen, som han ikke interesserede sig for og tog tillige
en post paa et sagførerkontor, hvor han viste sig meget flittig og
ordentlig; hans kolleger, siger G. Paris, anede ikke, at den
pligtopfyldende og regelrette unge mand, som aldrig vilde være med
paa deres moro, først blev sig selv, naar han var borte fra dem.
Om aftenen efter endt forretningstid, helt til ud paa morgenen
dyrkede han poesi, filosofi og andre videnskaber, der baade aande-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
