Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Løseth: Sully Prudhomme - Prof. B. Minzès: Russiske fredsdrømme og finsk virkeligbed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
Hans storhed ligger i de smaa stykker med den forunderlig dybe
og hjertevindende poesi.
I det sidste decennium har han ladet digtningen fare, paa
nogle fest-oder nær. Han lever stille og tilbagetrukken, tristheden
har bedret sig meget, han er nu resigneret og rolig1). Han nyder
megen anseelse, blev optaget i akademiet 1881 og staar som en af
parnassets store formmestre, som den ypperste franske sonettist
næst Heredia og som den der trods alt vil blive regnet blandt
menneskehedens store digtere. Han har øvet en betragtelig
indflydelse paa sine yngre samtidige; som hans elever kan nævnes
Bourget, Lemaitre, Dorchain, frk. Comert. Han er snil og
hjælpsom, hensynsfuld og fintfølende, derfor afholdt af alle.
Symbolo-dekadenterne har været slemme mod ham som mod de ældre
overhovedet, men det har han ikke taget sig nær af; han vil saamæn
komme til at overstraale de fleste af de yngre. I flere henseender
danner han en overgang fra den parnassiske klasse til symbolismen,
ved sin forkjærlighed for symboler, ved sin bløde, gribende, med
musiken konkurrerende lyrisme, ved sin levende forstaaelse af
folkepoesiens værd og i stilen, ved de talrige gjentagelser af ord, vers
og strofer til opnaaelse af en eiendommelig kunstnerisk virkning.
Januar 1899.
E. Loseth.
Russiske fredsdrømme og finsk virkelighed2).
Den russiske zar kalder sig storfyrste af Finland; selvherskeren
over alle russere, store- lille- hvide-russerne, polakker o. s. v., er en
konstitutionel fyrste over en ståt, som maa regjeres og forvaltes for-
Hans konversation, lieder det i le Journal des Goncourt, III, 2, 282, er
mystisk-filosofisk, hans røst blød, svag, og det høres undertiden, som om han var
i stemmeskiftningen.
2) I „Die Zeit".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
