Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Prof. B. Minzès: Russiske fredsdrømme og finsk virkeligbed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
„Finland er en ståt og intet guvernement, det kan altsaa ikke
forvaltes ved midlertidige bestemmelser."
„Jeg sverger Dem til," sagde Alexander I til general Annfelt
i 1811, „at jeg synes meget bedre om disse (forfatnings-)former end
om den uindskrænkede magt („eet exercice d’un libre arbitre"), der
alene beror paa min vilje og forudsætter lios zaren en fuldkommenhed,
som intet menneske er i besiddelse af. Som konstitutionel monark
kan jeg tage feil, naar jeg vil; da meddeler man mig kjendsgjerninger;
som uindskrænket hersker er jeg omgivet af usikkerhed og næsten
.altid af sedvaner, der har traadt istedetfor love."1)
„Finlands erobring," sagde Alexander I i 1816 til Danilewski,
„havde allerede været til nytte for Rusland; uden den havde vi maaske
ikke været istand til at seire over Napoleon i 1812."2) Alexander I’s
efterfølger, Nikolaus I, der saa hensynsløst forstod at tilintetgjøre de
russiske forfatningsdrømme, vovede ikke for alvor at røre ved den
finske forfatning, og da han ikke vilde indkalde den finske landdag,
foretrak han at give afkald paa den absolut nødvendige indføring af
en ny straffelov fremfor at sanktionere den paa forfatningsmæssig
maade; han indskrænkede sig derfor til blot at afskaffe dødsstraffen
ved et keiserligt ukas. Den ædelttænkende og ædeltfølende
Alexander II aabnede personlig i september 1863 mødei’ne i den finske
landdag, som var opløst i 1809 og senere „ikke kunde" sammenkaldes
„paa grund af forskjellige omstændigheder".
Fra 1863 har de finske stænderforsamlinger mødt hvert femte,
:siden 1883 hvert tredje aar. Den finske forfatnings grundlag:
„Re-gjerings-formen" af 21de august 1772 og „Forenings- och säkerhets-akten"
af Ilte februar og 3dje april 1789 er ogsaahøitidelig anerkjendt og stadig
taget hensyn til af Alexander II. „Föreningsaktens" §§ 40 og 45,
ifølge hvilke keiseren af Rusland, d. v. s. storfyrsten af Finland uden
landdagens vidende og bifald hverken tør indføre nye eller afskaffe gamle
love eller paalægge nye skatter og afgifter, byder naturligvis den
største garanti mod zarens vilkaarlige indblanding i de finske forhold.
I sin tale den 18de september 1869 har Alexander II erkjendt, at
„Finlands samtlige love og forordninger er gjennemtrængte af det konsti-
<Teneral Schulder: Alexander I. Afh. i „Bussisk biograf, ordbog B. I.
•(russ.)
-) Ibid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
