Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Prof. B. Minzès: Russiske fredsdrømme og finsk virkeligbed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
tutionelle monarkis princip" og — som sin fader — bekræftede
Alexander III ikke blot grundsætningerne for den finske forfatning, men
ved sit manifest af 25de juni 1886 tildelte lian endog den finske
folke-repræsentation retten til at foreslaa love.
Da Finlands offentlige mening i 1891 blev ængstelig for den
finske forfatning paa grund af truende angreb fra en del af den
„patriotiske" russiske presse og der fra den finske regjering i den
anledning gjordes officielle forestillinger hos zaren, udstedte
Alexander III et beroligende reskript, hvori han endnu engang forsikrede,,
at den „souveræne russiske magt" fuldt ud stolede paa det finske
folk og ikke havde til hensigt „at forandre principperne for den i
Finland, herskende indre forvaltningsordning".
Altsaa har de uindskrænkede russiske selvherskere i over niogotti
aar været finske konstitutionelle monarker. Med stolthed kan finnerne
se paa de fremskridt, de i det nittende aarhundrede har gjort baade paa
det aandelige og det materielle omraade. I kampen for tilværelsen
mod en barsk natur har de aldrig glemt at rette al sin gjøren og
laden paa folkeoplysningen. „Vi finner er et lidet folk; vor numeriske
svaghed maa vi søge at érstatte ved den størst mulige udbredelse at
folkeoplysning," sagde Snellmann, en af de ivrigste forfægtere af den
finske nationalbevidsthed. „Yksi mieli, yksi kieli" (et folk, et sprog)
— den grundsætning er bleven fenomannernes samlingsmerke og i sin
kamp har de forstaaet at faa folket med paa kravet om oplysning.
Endnu maa dog hver kvinde, der f. eks. vil være organist, vie sig
til advokaturen eller lade sig immatrikulere ved universitetet, først og
fremst faa en „dispens från sitt kon", det vil sige en af øvrigheden
udstedt attest for, at „hendes kjøn ikke er hende til hinder";
Helsingfors universitet har imidlertid allerede omtrent 300 kvindelige
studenter, og kvinderne har tilkjæmpet sig en agtværdig stilling baade paa
det praktiske og det aandelige livs omraade. Det er med rette, at
finnerne i sin forfatning ser en af hovedaarsagerne til sin udvikling ;
ved en flygtig sammenligning med Finland og dens østlige naboer, de
russiske guvernementer Olonec og Archangeljsk, vil man straks
overbevise sig om, at vi her staar overfor to i bund og grund forskjellige
kulturverdener. Et eksempel er nok: I aaret 1890 havde Finland
2.1 pct. analphabeter, Rusland 80 pct. I aarene 1872—92 har i
Finland de skolesøgendes tal femdoblet sig, skolerne selv seksdoblet-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
