Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hermann Bahr: Fremtidens kvinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
Meil da farer liun op: „En gammel tyrannisk vane, en levning
fra middelalderen, da den sterkeres ret gjaldt, og da næverne var det
eneste argument; den er nok gaaet eder mandfolk mere i blodet, end
I selv tror. Jeg ærer dit standpunkt og maa bede dig om, at du
ogsaa respekterer mit."
Brudgommen bliver ganske spag og spørger godmodig: „Bare
jeg vidste, hvorfor du egentlig elsker mig, Marie? Hvorfor dit valg
netop er faldt paa mig, som vist ikke i nogen henseende er dig værdig?
Hvad er der ved mig, som gjør, at du har foretrukket mig fremfor
alle andre?"
Hun indvender: „Hvad der er ved dig? I dig ser jeg
legemliggjort den egenskab, som er mig mest dyrebar i verden. Jeg tror, du
er istand til at ofre dig for et medmenneske eller, hvad jeg sætter
endnu høiere, fordi det er vanskeligere, for en abstrakt idé." Hermed
er den beskedne englænder tilfreds, og de spaserer videre, veien bliver
brattere, de begynder at klatre, og allerede haaber man næsten paa et
lidt mindre „abstrakt" tilfælde, hvad der ofte hænder, naar damer
klatrer. Men istedet derfor begynder den unge pige at blive
an-pusten og forklarer: „Klatring har aldrig været min sterke side.
Dog er jeg bare stakaandet, i brystet mangler ingenting. Min .mor
er ikke død af tæring, Allister, ikke min far heller, ikke nogen af
mine nærmeste slegtninge. Hvis det var tilfælde, saa havde jeg aldrig
samtykket i at blive din eller nogen anden mands." Det forundrer os
forresten ikke saa svært, da hun, snakkelysten som hun er, allerede i
begyndelsen har meddelt, „hvilken høi mening hun har om vort ansvar
overfor den kommende slegt, og hvilke fordringer hun derfor stiller til
sin tilkommendes tidligere liv."
Dette er vor heltindes meninger om kvindens forhold til manden.
Vi forstaar dem først, naar vi senere faar se hendes opførsel overfor
den mand, hun elsker. En aften er hun alene i værelset med sin
forlovede, og da sker det, at den godmodige mand bliver en smule
mere levende og menneskelig. Han forsøger at faa hende ned paa
sit fang og „tiltrods for hendes modstand bedækker han hendes mund,
kinder og øine med glødende kys." Da springer hun op og støder
ham fra sig med begge hænder: „Lad mig være! Du fornærmer mig!
•Saaledes kysser man —- tøser, ikke sin brud," og —• staar der videre,
-,,en stor, ædel naturs hele oprør lyste ud af hvert træk i hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
