Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holger Drachmann: Cosa rara, cosa sovente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cosa rara, cosa sovente.
Venezia.
•Campanilen ringer;
Det er Vespertid.
Gondolierer! bringer
Barken mig herhid!
Ikke en Gondol meel luk’t Kaieske;
Fy for Fanden! ei en Ligvogn vil jeg,
Jeg vil . ikke gæmmes i en Æske
Som et Lig. Jeg vil just leve, vil jeg.
Pietro, Beppo! ro mig til clen Skønne.....
Hendes Navn? — Jeg véd ei Navnet, Gutter.
Hendes Farver de er lysegrønne,
Tjenerne er brune som Cerutter.
Hendes Øine? — sorte, ja
naturligvis; hvor kan man tænke andet!
Hendes Hjærte, bundløst, ja
figurlig-talt; det er som Riva-Vandet.
Se, dér kommer hun,
Just i samme Stund,
I en Barke. Saa ro til, for Pokker!
Se, Gondoler flokker
Sig om Baaden, trænger
Frem fra alle Kanter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
