Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holger Drachmann: Cosa rara, cosa sovente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Det er Aspiranter;
Men det gaar ei længer
End hun selv, den Smukke vil.
Hun har sagt mig til;
Jeg er mødt. Ya bene!
Hun og jeg skal snarligt blive ene.
Ser I Farven dér!
Dette grønne Skær,
Som fra Tæppet flyder ned i Vandet.
Se, nei Beppo, sé;
O hvor kan man andet
End af Hjærte lé;
Hist Lakajerne,
Som Cerutter staar de;
Ha, sé Hajerne,
Cicisbé-Kohorten,
Jaget flux paa Porten;
Sprængt, fordreven, fra hverandre gaar de-.
Nu er Veien fri,
Ecco! her er vi!
Fjenden er forjaget,
Fremad som et Lyn! —
O men hvilket Syn:
Pladsen ved den Falskes Sider er optaget!
Traditore! O gid Fanden.....!
Pietro, Beppo! ro mig til en anden.
Holger Drachmann
til hans Ven
Eilif Petersen.
Feb. 76.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
