Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kitty L. Kielland: Halfdan Egedius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
et genrebillede, der han sidder i peisen, men Egedius selv kaldte
det portræt, da han syntes, at det var lykkedes ham bedst i
billedet. Med dette billede er der gjort et betydelig fremskridt i
kunstnerisk dristighed.
I 1897 udstillede han sit sidste billede „Sommer", som blev
kjøbt af hr. Olaf Schou, og som nu er foræret til nationalgalleriet.
Et lubbent moreltræ staar i midten af billedet, en ung mand i en
rød bluse paa en hvid hest er redet ind under træet og strækker
sig op efter morelierne. Der er en moden ungdomskraft over det.
Foruden disse billeder har han udstillet sin søsters portræt samt
to landskaber, men jeg husker ikke, i hvilke aar de kom.’ I et
par paabegyndte billeder fra de sidste studieophold kommer den
udviklede, tænkende mand frem, det ser vi baade af motivets art
og opgavens vanskelighed, de forestiller begge dans.
Det første er en dans inde, i dybden af billedet er et vindu,
hvorigjennem sommernatten lyser ind, flere hoveder staar som
sil-houetter mod ruden; til begge sider er værelset fuldt af folk. Midt
i rummet danser to jenter i telemarksdragt, der er en svingende
fart i deres bevægelser, man ser støvet hvirvle sig i rummet.
Jenternes ansigter er varme og anspændte, den samme stemning
synes herske hos alle.
I det andet billede, hvortil der ligger flere forstudier og skitser
i skitsebøger, vil han fremstille dansens sanselighed.
Helt i forgrunden sidder spillemanden, han har ildslys paa
ansigtet, han sidder vel paa peisen. Inde i stuen danser tre jenter
tremandsdansen, de synes at danse i langsomme svingninger, deres
ansigters udtryk har noget indadvendt beruset, luften er ligesom
fyldt af sanserus. Spillemandens ansigt er svedt, hans mund er
halvaaben, hans næseborer opspilede, han ser ligefrem for sig, mens
han spiller.
Alle Egedius’s billeder og skitser er malte før hans 20de aar.
Han beklagede meget, at det var saa længe siden, at han havde
malet, og han glædede sig meget til atter at komme til det igjen.
I de sidste to aar havde han været optaget af illustrationer til
Snorre. At han blev opfordret til at deltage i det, syntes han var
en lykke*, for han havde altid været optaget af sagaerne.
Denne forunderlige sammenhæng eller harmoni, som hans rige
begavelse havde, kommer her frem. Hans i barndommen tegnede
Svolderslag har meget af det, som vi finder igjen i hans
Snorre-illustrationer eller omvendt. Egedius kunde som mand fortsætte,
der hvor han slåp som gut, sagaen blev hans første og sidste ar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
