Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Alfred Eriksen: Fra psykologisk standpunkt - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
har familje, og at deres hustruer i denne tid maa ty til
fattigunderstøttelse. Hvad er det, som er det urigtige? Er det, at de
unge gifter sig? Eller er det ikke heller, at de drages hort fra sit
arbeide? Der skulde dog vel ikke være tvil om det. Der ligger
her to forskjellige drifter til grund. Den ene, som tjener til slegtens
vedligeholdelse, er i og for sig fuldt berettiget. Den anden drift,
som er en levning fra tidligere tiders raahed, og som gaar ud paa
slegtens ødelæggelse, er i det nuværende kultursamfund en
meningsløshed og en forbandelse.
Netop fra dette synspunkt falder det skjærende i øinene, hvor
uegte den bestaaende moralopfatnings idealitet er. Paa det
kjøns-lige omraade rammes enhver afvigelse fra den foreskrevne rettesnor
af vanærens fulde tyngde. At en pige bliver moder, ansees som
den værste dødssynd. I et samfund, som godkjender krigen, og
hvor de aller fleste ikke vil tro paa, at den kan afskaffes. Det er
en pædagogisk regel, som eier etisk gyldighed, at før de vigtigste
og nærmestliggende opgaver er løst tilfredsstillende, skal man ikke
prøve paa de vanskeligere og mindre vigtige ting. Var den etiske
følelse mindre hullet og usammenhængende, vilde arbeidet for moralsk
fremgang vælge en anden vei end den, de fleste moralforkyndere
nu traakker paa. Først samle al menneskenes moralske sans paa
det ene, store punkt: Forband krigen. Dernæst løse det sociale
spørgsmaal. Da var der mening i at arbeide for større sedelighed.
Og kunde man saa virkelig opnaa at trænge den usedelighed
tilbage, som volder andre ulykke, flk man være tilfreds, selv om man
maatte opgive kravet om den tvungne forsagelse, og maatte
indrette samfundet paa at indrømme det som en menneskerettighed:
Hver kvinde en mand, hver mand en kvinde.
Jeg har hentet denne formel fra en forfatter, som i den ser
et udtryk for tidens dybe sunkenhed. Jeg er dog vis paa, at det
samfund, som kunde gjennemføre den slig, at der blev nogenlunde
overensstemmelse mellem moral og virkelighed, vilde staa meget,
meget høiere end det, vi nu har.
Y.
Henimod bogens slutning drøfter forfatteren af „Sundt og sygt
sjæleliv" nogle forbryderpsykologiske spørgsmaal. Af dem stiller
han som sindssygelæge tilregnelighedsspørgsmaalet i første linje.
Han streifer dog ogsaa ind paa flere andre ting.
Den bestaaende lovgivning og straffemyndighed fremtræder med
en saa sterk magt, at de fleste bare af den grund uden nærmere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
