Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Alfred Eriksen: Fra psykologisk standpunkt - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
at tænke over sagen slaar sig til ro med den tanke, at alt er ret
og retfærdigt. Men ægger man til modsigelse ved at opstille den
paastand, at det hele er vrangt, vil nok de, som skal forsvare det
bestaaende, føie, at det volder møie at finde de overbevisende grunde.
Saa længe der ingen udvei er til at faa noget bedre i stedet, faar
man vel være tilfreds over, at der er en slags fast orden. Men
arbeidet for at skabe en bedre ordning vil ikke faa nogen magt,
dersom tænkende mennesker vil skjule for sig selv, at den etiske
følelse ikke er i stand til at indgaa i nogen inderlig forbindelse
med det, som lovgivere og jurister kalder ret og retfærdighed. Og
her skal man ikke møde op med den indvending, at straffelod og
retspleie deler den ufuldkommenhed, der hænger ved alt
menneskeligt. Jeg tænker ikke paa menneskelig ufuldkommenhed. Det er
selve systemet og de ledende grundsætninger, det her spørges om.
Det er overraskende, hvor lidet i grunden juristerne udretter
med hele sin straffelov. De raader over sterkere virkemidler end
nogen anden, og alligevel er resultaterne saa ynkelige. Ikke bare
i retning af forbrydernes forbedring. I nødtvungen forstaaelse af,
at man her intet formaar, har den nyere retslære ladet alle
for-bedringsteorier falde. Alle ser jo, at straffevæsenet virker som en
meget kraftig opdragelsesanstalt for at skabe og fordærve forbrydere.
Og det er dog daarligt, at man maa tiluaa, at man ikke tør tænke
paa at forbedre. Men selv det formaal, som de retslærde nu nøier
sig med, nemlig at straffene skal virke afskrækkende og forebygge
forbrydelser, udrettes der ikke synderligt for. Det er i virkeligheden
helt andre motiver, som afholder de fleste mennesker fra
lovovertrædelser, og den del af menneskene, som disse andre grunde ikke
virker paa, formaar heller ikke straffetruselen meget over.
Moralstatistikken viser, at forbrydelsernes vekst eller tilbagegang
bestemmes af andre aarsager og foregaar uafhængig af alle
straffelovens anstrengelser. Hvor visse arter af forbrydelser tiltager i
usedvanlig grad, er alle skjærpelser af lovene unyttige. Selv en
saa umenneskelig straf som dødsstraffen viser sig i det hele at virke
i modsat retning.
Med al sin frygtelige tvangsmagt er straffeloven afmægtig. Og
denne afmagt skulde dog være et tegn paa, at det hele bliver taget
urigtig.
Det er grund til at tro. at en hel del forbrydere er svækkede
undermaalsmennesker, som paa grund af anlæg og livskaar har tabt
modstandskraften. Naar der fremdeles er en udbredt modstand
mod, at saadanne forbrydere i større udstrækning stilles udenfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
