Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Alfred Eriksen: Fra psykologisk standpunkt - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
straffeloven, kommer det meget af mistillid til sindssygevidenskaben.
Den mistillid er ikke helt ugrundet. Paa samme tid som forstaaelsen
af den legemlige side ved sindssygdommen er jevngod med nul,
forsømmes der at faa et omhyggeligt psykologisk grundlag. Og der
er i alle fald ingen mening i, at læger, som ikke har nogen
særskilt uddannelse, optræder som sagkyndige. Og den almindelige
mening har ogsaa retten paa sin side, naar den steiler over, at
lægerne finder saa altfor mange sindssyge blandt forbryderne. Det
er den største del af dem ikke. Det er forkomne mennesker, hvis
sjælelige udvikling er forkrøblet. Heller end at stænges inde mellem
sindssyge trænger de hjælp og moralsk opdragelse. Vi skal se,
at dette maatte kunne ydes, naar eier foretages en omordning af
straffene.
Spørgsmaalet, som først bør afgjøres, er, om ikke
fængselsstraffene i og for sig er forkastelige. Der er noget, som gjør, at
de i sin anvendelse virker klodset. Tidens mildere aand kræver,
at fængslerne maa indrettes saaledes, at de ikke altfor meget
ødelægger helsen eller bliver umenneskelige. Derved maa de for en
stor del af forbryderne tabe alt det afskrækkende. Mange, som
ellers savner regelmæssig mad og en varm bolig, maa føie det som
en noksaa tiltalende forandring, naar de efter sommerens ubundne
liv idømmes ophold i et’ fængsel for vinteren, hvor de mødes med
andre og kan udveksle minder fra frilivets spændende kamp mod
øvrigheden. For den, som derimod har været vant til bedre, maa
fængselslivet blive en meningsløs haard straf. Paa alle, som kunde
ville kjæmpe for at holde sig oppe, virker denne straf fuldstændig
tilintetgjørende. Den, som har øvet en kanske temmelig uskyldig
lovovertrædelse, rives ud af arbeide og stilling og familjeliv, og
naar han slipper løs, ser han alle udveie lukket. Den rammer
meget ofte uskyldige haardere end forbryderen, naar hustru og
børn tilber sin forsørger. Dertil kommer, at hvor omsorgsfuldt end
fængslerne indrettes, maa indespærringen ødelægge manges helse.
Der maa kunne være bedre udveie at finde. Jeg vil straks
fremhæve, at for vold og raahedsforbrydeiser er juling trods alt en
ligesaa billig som kraftig og human straf. For svaghedsforbrydelser
er den nuværende s trafikordning saa umulig, at man bør betænke
sig to gange paa at anmelde nogen, og selv om det ofte er
uheldigt, at en forgaaelse bliver straffri, er det alligevel bedre.
Skal straffen virke formaalstj enlig, maa den fremfor alt ikke
rive forbryderen ud af arbeide og familjeforpligtelser og overføre
ham i en merket forbryderstand. Han bør derfor undergives en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
