Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Julio Brouta: Den carlistiske bevægelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
at opvigle landet til fordel for sig. Ledsaget af sin broder Don
Fernando og general Elio landede lian ved San Carlos de la Räpita i
spidsen for de baleariske øers besætning, der af generalkaptein Ortega
var ført bag lyset. Han haabede inden faa dage at se sit parti
mægtigt og stort, men det gik ikke som ventet, idet de baleariske tropper
nægtede at følge tronkræveren, og baade Don Carlos, hans bror og de
to nævnte generaler blev tagne tilfange ved Tortosa. Ortega stilledes
for krigsret og blev skudt som høiforræder; de tre andre blev igjen
sat i frihed, efterat Don Carlos og Don Fernando høitidelig havde
fraskrevet sig al ret til tronen. Da de igjen befandt sig i udlandet, tog
de vistnok’ denne tronfrasigelse tilbage som aftvunget, men dette
beviser blot, at de ikke netop var helte. Da greven af Chambord
bebreidede greven af Montemolin hans mangel paa fædrelandskærlighed, der
ikke havde holdt ham tilbage fra at ville opflamme til borgerkrig i
Spanien, mens den største del af hæren kjæmpede mod en fremmed
fiende i Afrika, undskyldte Montemolin sig med, at alt var saa godt
forberedt, at han troede at have et saa stort antal tilhængere baade
blandt de civile og militære, at han følte sig overbevist om, at
dynastivekslen kunde foregaa i løbet af nogle faa dage og næsten uden
forretningsforstyrrelse, saa at endog krigen i Marokko kunde fortsættes
uden ’afbrud. Det var rigtig nok, at bevægelsen blot varede i 48
timer; men da ingen sluttede sig til den, forløb den paa den omtalte
maade.
Den sidste ulykkelige carlistopstand sattes i verk af Montemolins
søn, hertugen af Madriel, Don Carlos III, lige efter kong Amadeo’s
tronfrasigelse (februar 1873). Den varede til 1876 og vædede de baskiske
og cataloniske provinser med strømme af blod. Ogsaa dennegang
mente de at have udsigt til seir, da de havde forsøgt at bestikke
re-gjeringstropperne med alle mulige midler.
Saa forsøger da nu igjen Don Carlos III ved alleslags fordele og
begunstigelser at lokke til sig de ved de sidste kolonitab ledigblevne
officerer, men det er tvilsomt, om hans anstrengelser vil føre til noget
.resultat. Naar carlisterne tidligere har været flerheden af det spanske
folk forhadte som repræsentanter for tyranni og religiøs intolerance, saa
at de aldrig har faaet fast fod i landet tiltrods for de reaktionære
elementers fortvilede tilslutning, saa vil de vel ogsaa nu støde paa en
uovervindelig opposition fra folkets store masse, efterat liberale
strømninger uden afbrydelse har hersket i Spanien i de tre Jsidste tiaar.
Derfor tør vel ogsaa deres haab om at erobre tronen uden sverdslag
kaldes falskt og taabeligt, hvormed det dog ikke er sagt, at den frygt,
hvortil de carlistiske bestræbelser har givet anledning, savner ethvert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
