Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst von Wolzogen: Modsætningernes aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Intelligenspartiet er, som saadant, aristokratisk og de naturlige
forbundsfæller af alle, der i sandhed vil ophjælpe den høiere kultur,
enten de saa er virkelig skabende eller blot forstandigt nydende. Men.
for disse nyttige mennesker har man hos os opfundet ord som
„spektakel" og „majestætsforbi^ydelse", medens man i den frie republik
Frankrig endog tvinger dem til at danne hemmelige selskaber,
hvorved de maa finde sig i broderlig sammenslutning med det mest
tvilsomme pak. Et andet billede: Vi staar midt oppe i samkvemmets
tidsrum; damp og elektricitet har beseiret rum og tiel; grænserne mellem
stater, folk og racer hindrer handelen alene ved nogle antikverede
toldafgifter, hindrer slet ikke det aandelige samkvem — og dog bliver
sprog-, national- og racekampe i vore dage overalt ført med en
enestaaende hidsighed. De har sin forstaaelige aarsag: vreden over at
folk fra andre lande, med andet sprog og af anden race skal naa til
rigdom og magt paa bekostning af landets egne børn. Heri har vi
ogsaa antisemitismens kjerne.
Men det er ligesaa naturligt, at slaven og magyaren gjerne vil
tage livet af tyskeren, amerikaneren af kineseren, negeren1 af den hvide
og hele verden af englænderen. Logisk seet kan man altsaa ikke
paa samme tid være baade tysknational og antisemit! Hvor tyskerne
er i minoritet, slutter de sig — ligesom jøden, naar han er kommet
til magt — til intelligenspartiet og bliver derfor igjen bekjæmpet af
de herskende, der ser frelsen i massernes uvidende dumhed og derfor
er gaaet i kompagni med mørkets magter. Er ikke dette et ligesaa
morsomt som — usaligt virvar?
Og saa kommer endvidere kunsten og blander sig ind; den
svinger meel fede gloser og spaserer fra mode til mode istedetfor at være
glad over, at ogsaa den ved den naturvidenskabelige erkjendelse har
faaet et fast grundlag, hvorpaa den saa let kunde bygge videre! Ogsaa
kvinderne kommer og lægger sig op i alt og vil endelig ansees for
værdig til trods al forskjel at blive ligestillet med mændene, der jo
som bekjendt ikke kan tage sig noget bedre til end at gruble over
kjærligheden! Det er dog morsomt!
Og hvorfor findes eier saa store modsigelser og modsætninger?
Eordi vi ikke har vovet at drage de selvforstaaelige slutninger af
aarhundredets sande, store fremskridt, udviklingsloven. Paa den maatte
vi grunde en ny tro, i hvilken alle mulige videnskabelige opdagelser
fik plads, og vi maatte i politik, etik og kunst gaa de veie, som
denne nye tro viste, os — eller ogsaa maatte vi sige: der kan ikke
gives anden tro end kristendommen, hvorefter vi havde at ødelægge
alle bogtrykkerier og papirfabrikker, nedlægge skolerne og drukne og
hænge* alle videnskabsmænd, forfattere og tænkere. Knnske beslutter
man sig paa høieste sted for dette sidste, før aarhundredet endnu er
forbi. Det vilde ialfald være en virkningsfuld afslutning og for en
stor del fordærve spøgen for ele ondskabsfulde spottefugle, som ellers
sikkert engang vil komme til at gjøre sig rigtig lystig over alt det
komiske i vor modsætnings- og modsigelsestid.
München, nytaar 1898.
Ernst, von Wolzogen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
