Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst von Wolzogen: Modsætningernes aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
Men vort aarhundrede vil komme til at hede modsætningernes eller
modsigelsernes eller noget Lignende. Aldrig før, synes jeg, har i
historien de sterke modsætninger mellem det fremragende og det
latterlige, det vidtskuende og det trangsynte, mellem den dristigste
hensynsløshed og den jammerligste feighed traadt saa grotesk komisk
frem for vort syn som netop i de par sidste aartier af vort
aarhundrede, siden man pludselig begyndte at anslaa den nervøse
ilmarsch-tempo.
Man kalder vor tid for naturvidenskabens tid. Uhyre er ogsaa de
fremskridt, som videnskaben har gjort i erkjendelsen af naturkræfterne,
uhyre er den nytte, som handel og industri har draget heraf,
befrugtende og berigende er den naturvidenskabelige erkjendelse i en hidtil
uanet grad kommet til anvendelse ved betragtningen af sociale, etiske
og kunstneriske spørgsmaal — og samtidig naar klerikalismen til
større magt end den har havt siden reformationens tid! Mens
Røntgen med sine X-straaler viser os tingenes skjulte kjerne gjennem
det tætteste dække, sidder et konsilium af biskope og debatterer om
•egtheden af djævlens underskrift paa den geniale spøgefugl Leo Taxils
vanvittige dokumenter!
Og latterligheden er ikke istand at tage livet af disse herrer
eller — snarere — deres system! Næsten alle vore europæiske
stater styres i kristendommens navn, men de allerfleste
regjeringshand-linger gaar i modsat retning af den, som Kristi lære foreskriver.
I de store stater er det alene Frankrigs regjering, som lader den
kristelige frase være udenfor, men til gjengjæld har jesuitismen der
bemægtiget sig generalstaben! Andetsteds søger de fromme fædre at
forøge sin magt ved at styrte sig ind i storkapitalistiske foretagender,
hvad der før var et privilegium for jøderne — men samtidig puster
de til jødehadet. Der er i vore dage kun én kristendommens profet,
som har fattet dens væsen rent og klart, og som ærlig drager
slutninger heraf, grev Leo Tolstoj — og han har maattet fordømme hele
vor kultur samt foragte kunst og videnskab, saa han vil føre os
tilbage til den oprindelige tilstand, da vi var uden begreb om kultur.
Men tiden hører ikke paa denne store logiker. — Et andet billede:
Skolen og pressen udbreder i de lavere samfundslag oplysning og tørst
efter dannelse, lærer folket at hige mod høiere og høiere maal, saa
jordbunden er forberedt, er istand at optage slig som kun den
jomfruelige jordbund er det — naturligvis benytter de socialistiske
agitatorer den gunstige anledning. Disse mennesker bliver frygtelige ved
sine store mængder og sm nye tros kraft, mens de, der nu er de
herskende, kun hykler den gamle tro.
Og disse herskende klasser følger det eksempel, deres øverste
spidser giver dem, og skiller sig fornemt ud fra den moderne
aands-retnings forkjæmpere, som var de farlige fiender af, hvad der endnu
staar igjen — for at misbruges — af tro, retfærdighed og sedelighed.
Derved tvinger de „intelligenspartiet" at slaa sig sammen med
socialisternes flok — omend hvert eneste virkelig modernttænkende menneske
maa indse de socialistiske idealers urimelighed og den fare, der er for
kulturen ved deres praktiske udførelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
