Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Obstfelder: Esther
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Og naar det saa vaagner, De! Naar solstraalerne begynder!
Først at drysse smaat. Saa i fossende jubel! Og duggen, duggen
— jeg elsker duggen!
(Idet hun løfter ogsaa den anden arm og folder hænderne :) Jorden er
vidunderlig skjøn!
Var jeg mand, ja, var jeg mand! Jeg skulde raabe til
menneskene, jeg skulde pege mod solen: Brænd slik!
Jeg skulde raabe: Stop den vimsede gang! Befal eders
lijerter at slaa i anden takt!
(Hun vender sig derpaa mod li a m.)
Kom! Kom!
(Hun drager liam med sig, nøder ham ned paa en stol, lægger sig paa knæ
foran ham.)
Tag atter mit hode. Gjem det! Det var godt at ligge saadan.
Er ikke mit haar godt og blødt?
Lad mig ligge saadan.
Jeg syntes jeg hørte det le! Barnelatter.
Løft mig!
(Han løfter hende, og hun kommer til at sidde paa hans fang.)
Jeg er en liden pige. Bare en liden bitte dum pige. Jeg
er ikke dronning.
La mig se Dem! De er jo deilig! De har jo stolte øine!
Stormøine! *
(I høieste extase)
Kom! Kom! Kom!
(De synker sammen i et langt kys.)
Hun
(mens de stadig henrevne stirrer ind i hinandens øine:)
Sang det ikke? Langt borte. Hen over havet.
Han:
Jo, Deres øine. Deres øine, som er imellem jorden og
stjernerne.
(Efter en liden pause, hvorunder de sidder som før.)
Og Deres bryst! Deres stolte bryst!
Hun:
Der er mod, kan De tro! Lyt!
(Hun drager hans hode ind til brystet.)
Hørte De?
(Tar begge hans arme.)
Hvor Deres arme er sterke!
Han
(ser paa dem:)
Ja, de er sterke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
