Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Mænd og verker fra den norsk-danske „oplysningsperiode“ - IV. En kongelig konfessionarius og hans „Filosofi for Ulærde“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
gaaende eller original tænker, han er i enhver henseende paa
høiden af tidens dannelse, særdeles vel bevandret i dens
filosofi, teologi og naturforskning. Hans „Filosofi for Ulærde" giver
os i en let og klar fremstilling, hvad et modent og tænkende
menneske dengang burde kjende af livets „indretning". De anskuelser,
han der udtaler, falder vistnok sammen med dem, en større del
af den dannede almenhed vedkjendte sig i mere eller mindre klar
forstaaelse af deres betydning. Hvad der virker selvstændig i
Bastholms filosofiske holdning, er navnlig den hyppige pointeren af den
menneskelige begrænsuing. Læser man hans „Filosofi for Ulærde"
med opmerksomhed, vil man se, at han i virkeligheden stiller sig
temmelig reserveret til sikkerheden af de lærdomme, han som teolog
— „kongelig konfessionarius" — maa søge at begrunde. Det er mere
et haab, et smukt og fortrøstningsfuldt ønske, han udtaler, end en
forvisning. Hans inderste mening føler man i de ord: „Naar
endelige Væsener tale om det uendelige Væsen, kunne de aldrig være
varsomme nok; et Jtykt Dekke hænger for vore Øine."
Bastholms „Ulærde Filosofi", der udmerker sig ved en klar og
fast komposition, indeholder 13 afsnit, „Om Stierne-Himmelen", „Om
vor Sole-Verden", „Om Solen og dens Virkninger, Ilden, Lyset og
Farverne", „Om Jordens Oprindelse", „Om Jordens Dunstkugle, dens
Egenskaber og Forandringer", „Om Havet", „Om Jorden, eller det
tørre Land", „Om Mineralierne", „Om Planterne", „Om Dyrene",
„Om Mennesket", „Om Guddommen", samt — betegnende nok
— „Moralske Betragtninger i Anledning af det Foregaaende".
Man ser straks udgangspunktet i naturvidenskaberne. Forf.
former sin opfatning af tilværelsen ud fra de naturvidenskabelige
erfaringer. Han betoner sterkt den indre sammenhæng mellem
livets former. Han gjør opmerksom paa det vanskelige i at trække
nogen grænse mellem plante- og dyre-verdenen; han fremholder
bestemt og udførlig menneskets slegtskab med dyret.1) Han staar baade
ved sit udgangspunkt og sin tankeudvikling datidens mere
materialistiske erfaringsfilosofi nær. Naar han begynder at tale om den
menneskelige sjæls forhold til legemet, bliver hans synsmaader noget
svævende. Han indrømmer de legemlige funktioners indflydelse paa
de sjælelige. Legemet er fremdeles udgangspunktet: det staar i
x) Bastholms paavisning af, hvad der — trods alle ligheder — gjør
menneskets væsens, forskjellig fra dyret, er ikke paa alle punkter heldig. Skjønt
ialmindelighed nyktern og saglig kan han dog debitere saadanne fraser, som at
mennesket (i modsætning til dyrene, der lever i kamp om føden og selv bliver
hinandens føde) er bestemt til at være „dyrets herre", ikke dyrets føde.
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
