Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Mænd og verker fra den norsk-danske „oplysningsperiode“ - IV. En kongelig konfessionarius og hans „Filosofi for Ulærde“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
ger i Fuldkommenhed, desto høiere stiger den og i Lyksalighed.1)
Dette er Menneskets Bestemmelse, derfor er han til".
Bastholms empirisk-materialistiske livsbetragtning krydses her
af teleologiske synsmaader. I hovedtrækkene er vel hans filosofi
adskillig paavirket af Wolffs, men den har en mere udpræget
empirisk karakter. Den nye opfatning af det organiske livs
psyko-fysiske sammenhæng, som gjør sig gjældende i den engelske og
franske erfaringsfilosofi har havt afgjørende betydning for Bastholm.
Nogen enkelt erfaringsfilosof, hvis indflydelse har været særlig
bestemmende, udpeger den almindelige, lidt overfladiske udtryksmaade
i „Filosofi for Ulærde" dog ikke. Men den mere eller mindre
afklarnede sammensmeltning mellem erfaringsfilosofien og den
Leibnitzske idealisme navnlig saaledes, som denne tillempedes
populært af Wolff, er let paaviselig. Og denne sammensmeltning vil
man hyppig kunne iagttage i datidens dansk-norske tænkning.
I 12te kapitel „Om Guddommen" — er Leibnitz’ Teodicé en
hovedkilde. Verdens „viisdomsfulde Indretning" kræver en
„tilstrækkelig Grund", som man alene kan finde i gudsbegrebet.
Forklaringen for, hvorledes Gud, selv fuldkommen, kan have frembragt en
verden, der ialtfald for os stiller sig som ufuldkommen, er helt
Leib-nitz’s. Vi overskuer kun „en enkelt og saare liden Del af det Hele",
og om denne synes at frembyde „Mangler og Uordner", har dette
alene sin aarsag i vort begrænsede syn. Om vi kunde overskue det
hele, vilde „Uordnerne" vise sig at være et nødvendigt led i den
fuldkomneindretning. Et væsen „med GuddomsØie" vilde kun finde
„Skjønhed, Orden og Overensstemmelse". Bastholms opfatning af
gudsbegrebet er forskjellig fra Leibnitz’s. Det synes, som om Bastholm
tænker sig en naturen iboende, men af naturen uafhængig
verdens-aand, „Verdens almindelige Sjæl, der ved sin uendelige Kraft virker
i den heele umaalelige Verdens Bygning, ligesom Sjælen ved sin
Kraft virker i det heele Legeme." For øvrigt tillægger Bastholm
gudsbegrebet menneskelige egenskaber: herimod havde allerde
Spinoza bestemt protesteret, og det var et af de spørgsmaal,
hvor-(lii det attende aarhundredes tænkere hyppig kom i strid med
teologerne. Bastholm fremholder dog i samme øieblik, at vi vanskelig
kan danne os nogen forestilling om guddommens væsen.
Det er betegnende for Bastholm, at kun en ringe del af „Filo-
x) Bastholm mener, som vi ser, at den successive udvikling i denne verden
((som tillige er en forbedring med bestemt formaal) følges af en tilsvarende
udvikling i den kommende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
