Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Mænd og verker fra den norsk-danske „oplysningsperiode“ - IV. En kongelig konfessionarius og hans „Filosofi for Ulærde“ - F. Schotthoefer: Socialmusæet i Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
schings Underviisning i Naturhistorien og Raffs Naturhistorie for
Børn." Det er en tendens, der ofter virker naivt, ofte smagløst,
men clet er en stor og lys tanke, der motiverer den.
Hjalmar Christensen.
Socialmusæet i Paris.1)
Sociahnusæet er en ganske ny institution, som i den korte tid,
det har bestaaet, er blevet verdenskjendt og for nogle maaneder siden
endog har fundet efterlignelse i Nederlandene. Man har anseet det
som et eiendommeligt udslag af den rent franske aand, og i
virkeligheden vil udlændinger altid finde, at der er noget usedvanligt,
fremmedartet ved dette musæum med det rare navn, som for 4 aar siden
fik sin egen bygning ude i den stille forstad St. Germain. Det er jo
forresten bare naturligt, at det har et sterkt præg at landets seder
og skikke; alt hvad der er eiendommeligt for fransk væsen, den fine
smag, den næsten kunstneriske fuldkommenhed i den ydre fonn med
en smule tilbøielighed til det dekorative, alt dette finder man i en
særlig fremtrædende grad i den nye institution. Forøvrigt vil vistnok
selv franskmænd blive overraskede over musæets storartede udstyring,
over de umaadelige pengemidler det har til sin raadighed, over det
kraftige forsøg, dets direktion har gjort paa at forene nationens
socialpolitiske spidser til teoretisk og praktisk arbeide, samt over
dets storstilede virksomhed, i hvilken de sociale
undersøgelsesekspeditio-ner til udlandet og de liberale priskonkurrancer ikke er mindst
be-merkelsesværdige. Vi andre er vant at se alle foretagender begynde
ganske beskedent og først efterhaanden vokse sig anseelige, saa vi finder,
at det er egte fransk, saaledes pludselig at staa der fuldt færdig
organiseret, som dette musæum har gjort. — Med al sin originalitet
opfylder socialmusæet i Paris kun en funktion, som ogsaa andre folk,
der staar paa et ligesaa høit dannelsestrin, allerede har fundet organer
for. Men disse andre har ikke udviklet sig i saa stor maalestok eller
til samme fuldkommenhed, man tør næsten sige med samme klare
bevidsthed om middel og maal, som musæet i Paris. Det bliver kanske
netop denne klarhed i arbeidsplanen, der tilsidst er det mest egte
franske ved sociahnusæet — ikke saa meget iscenesættelsen og
udførelsen.
I „Die Zeit."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
