Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F. Schotthoefer: Socialmusæet i Paris - Emile Faguet: Vor tids tungsind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Den bekjendte „London School of Economics and Politicai Science"
med sit socialvidenskabelige bibliotek er kommet istand
væsentlig paa grund af musæet i Paris, og et socialmusæum efter fransk
mønster er nylig dannet i Nederlandene; i Tyskland er der fremsat
forslag om oprettelsen af et „rigsmusæum for social praksis", og et
lignende skal være under forberedelse i Wien, begge to for en stor
del byggende paa de samme principer som Chambrun’s stiftelse,
hvorfra man har taget ideen.
Paris.
F. Schotthoefer.
Vor tids tungsind.1)
Herr Fiérens-Gevaert, der fra før er kjendt ved sine af det franske
akademi belønnede studier over kunst, har nylig udgivet et meget
grundigt, samvittighedsfuldt og fremforalt alvorligt arbeide, hvor man
merker, at hver eneste linje kommer lige fra hjertet; forfatteren
studerer her de forskjellige sammensætninger og former af „la tristesse
contemporaine", hvilket uhyre stof han gjennemgaar, idet han
undersøger det almindelige tungsind under de fleste skikkelser, det i vore
dage har antaget.
Han gjenoptager spørgsmaalet om „videnskabens falliterklæring" og
gjør i den anledning den absolut rigtige bemerkning, at om det er feil at sige,
at videnskaben har givet løfter, som den ikke har holdt, saa er det
lige saa sikkert, at den har vakt haab, som aldrig er blevne
realiserede. Det er meget muligt, at videnskaben selv ikke kan tage
ansvaret herfor; men man maa indrømme, at kjendsgjerningen eksisterer, og
at resutatet heraf er en slaphed, der meget minder om skuffelse.
Menneskene kan umulig se noget stort fremstaa uden øjeblikkelig at spørge:
„Vil vi blive lykkeligere ved dette?" De har seet videnskabens
storartede udvikling, og de har spaaet sig større lykke heraf; bagefter
har de «aa opdaget, at de ikke var lykkeligere end før, og de er
blevne skuffede. Dette er ikke nogen falliterklæring fra
videnskabens side, men vel fra deres, som har taget aktier i videnskaben
og venter udbytte i form af lykke. Videnskaben kan svare, at de
har taget aktier, som aldrig har været udstedt.
!) I „Revue Bleue."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
