Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emile Faguet: Vor tids tungsind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
Fiérens-Gevaert undersøger dernæst den franske revolution, denne
„optimismens krisis" der tilintetgjorde alle de store haab, den havde
indgydt; her er hans beskyldninger retfærdigere eller ialfald mere
berettigede, ti revolutionen har ikke alene vakt mange forhaabninger,
den har ogsaa givet virkelige løfter, som den kun delvis opfyldte.
Derpaa betragter forfatteren „aarhundredets sygdom" under dens
forskjellige former fra det øieblik af, da den førstegang fremtraadte
klart; baade romantisme, Leopardis og Schopenhauers pessimisme,
Auguste Comtes positivisme — det vilde have været bedre at granske
Taines positivisme, der er meget mere pessimistisk — nihilisme og
anarkisme, fremforalt individualismen i dens forskjellige aabenbarelser
passerer efter hinanden revy for vore øine.
Det er altsammen ganske kortfattet, men nøiagtigt, klart og stundom
overbevisende, fremforalt præget af en vis slags ængstelse, som giver
den lille bog en rent dramatisk interesse; den virker gribende og
betagende og er en smule dyster, saa man har let for at tro, at
Fiérens-Gevaert har talt om tungsindet, ikke for at befries fra det, snarere for
det modsatte, og at han har været vel meget fyldt af sit stof. Hvorom
alting er, saa har han dog med sikker og rammende pen skrevet et
kapitel af vor morals historie, som kan og bør bringe os til
eftertanke — hvad der ikke kan andet end have gode virkninger.
Naar man har læst hele den lille bog, der er saa vægtig og tung,
men alligevel bestandig klar, bringes man til at tænke paa en anden liden
bog: Sir John Lubbocks „livslykke", der er fyldt af en rent troskyldig
optimisme og er den fulstændigste modsætning til Fiérens’ bog. Man
vil huske dette forunderlige credo hos Lubbock, naar det gjælder lykken:
„Hvorledes kan man beklage sig over, at man ikkke eier noget ? Alt
som vi betragter, er jo vort. Landskabet tilhører den, som har øine:
det er bare de blinde, som intet eier." Og videre: „Hvorledes kan
man falde paa at beklage sig over sine medmennesker? Jeg har
vistnok ofte hørt tale om menneskenes egenkjærlighed og
utaknemmelighed, men jeg har aldrig følt hverken den ene eller den anden af
disse frygtelige plager."
Det kan man kalde optimisme!
Der gives dog noget endnu merkværdigere end en oprigtig ment
bog, der bare bestaar af denne slags aforismer — det er den lykke,
den gjør. Der er i England udkommet syv og sytti oplag af
Lubbocks bog, og dette betyder igjen, at den kun indeholder, hvad der er
en almindelig udbredt følelse hos den race, for hvem den blev skrevet;
menneskene liker nu engang ikke, at man siger dem andet, end hvad
de selv tænker. Den engelske race er helt igjennem optimistisk i sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
