Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Albrecht: Folkelig dannelse - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
udvalgets kritik, men saa har ogsaa disse omreisende lærere en efter
vore begreber meget høi gage. Foruden reiseudgifter erholder læreren
for et tolvtimers kursus 700—1200 mark, og gjentages forelæsningen
samme aften, betales for begge kurser en halv gang til saameget som
for det enkelte.
Hvad der langsomt modnedes i England paa den beskrevne maade,
blev tyve aar senere indført i Nordamerika af H. R. Adams, professor
ved John Hopkins University i Baltimore, og udfoldede sig snart —
som saa mange indretninger, der er overført fra den gamle verden til
de amerikanske stater — efter en storartet maalestok.
Efter nogle foreløbige forsøg paa andre steder opstod 1890 i
Philadelphia „The American Society for the Extension o f University
Teaching", hvis første og kraftigste underafdeling i selve Philadelphia
straks begyndte sin virksomhed med firti kurser og 50000 tilhørere. I
Amerika, hvor man indtil da, i modsætning til den gamle verden, ikke
endnu havde overflod paa lærde mænd, voldte som følge heraf
ansættelsen af skikkede lærerkræfter betydelig større vanskeligheder end i
England. Dette førte i 1892 til oprettelsen af et eget seminar i
forbindelse med Pennsylvanien s universitet for at uddanne saadanne
lærere.
Det var under endnu gunstigere forhold end i Philadelphia, at
bevægelsen blev indført i staten New York, hvor der bevilgedes et
anseeligt statsbidrag til dækkelse af omkostningerne. En ganske
fabelagtig tilslutning vandt her, ifølge de seneste meddelelser (Educational
Review 1896), de af „Board of Education" ledede fri forelæsninger,
d. v. s. kortere foredragsrækker med ganske fri adgang, hvor besøget
i vinteren 1895 — 96 tilsammen gik op til 393285. I tredive lokaler,
mest mulig spredt i arbeiderkvartererne, afholdtes ialt 1040
forelæsninger. Fagene var væsentlig fysiologi, hygiene, fysik, Amerikas
historie, verdenshistorie, litteraturhistorie, musik, socialvidenskab.
Foredragsholderne er universitetslærere, geistlige, praktiserende jurister,
journalister o. s. v. Sit særlige præg fik New Yorker bevægelsen ved
den maade, hvorpaa den ordnede sig med hensyn til bibliotekerne, paa
hvilke der aarlig anvendes 45000 dollars. Foruden fri offentlige
biblioteker, for hvilke der maa sikres en kommunal understøttelse, har
kultusministeriet oprettet over hundrede vandrebiblioteker og opretter
stadig nye, saa hurtig som blot statsbibliotekets personale kan udføre
de nødvendige forberedelser. Disse samlinger paa femti ä hundrede
af de bedste bøger udlaanes mod en ganske ringe godtgjørelse for en
tid af seks maaneder, ikke alene til kurserne, men ogsaa til hvilken-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
