Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Albrecht: Folkelig dannelse - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
drag, senere foredragsrækker, og i 1890 var der efter forslag af en
docent, dr. L. Hartmann oprettet universitetskurser efter de engelskes
mønster. Ledelsen af kurserne, som var gratis, laa ikke fra først af
i universitetets haand; men da de fra regjering og kommune ventede
hidrag udeblev og midlerne ogsaa ellers flød temmelig sparsomt, saaat
man stadig maatte opgive flere kurser, mens tilhørernes antal altid
sank, søgte man at vække interesse for sagen i universitetskredse.
Dette lykkedes, og i december 1893 overrakte 53 lærere ved
Wieneruniversitetet, deriblandt 37 professorer af alle fakulteter, det
akademiske kollegium en indstilling med anmodning om, at det vilde tage sig
af organisationen af populære lærerkurser gjennem universitetet og
ansøge undervisningsministeren om et aarligt bidrag i dette øiemed.
Kollegiet gik ind herpaa og gav en forberedende komite i opdrag at
udarbeide statuter, som af kollegiet blev forelagt
undervisningsministeren ; denne sanktionerede dem, samtidig som han sikrede et aarligt
statsbidrag af 6000 gulden. Ledelsen af kurserne overdroges
derpaa et udvalg af elleve mænd, hvis formand, viceformand samt fire
medlemmer vælges af det akademiske kollegium, mens de øvrige fem
medlemmer vælges af de fire fakulteter. Samtlige medlemmer af
udvalget anser sin stilling som en æresplads; finansforvaltningen
overdroges universitetets rektor.
I november 1895 begyndte man da med at afholde seks ugers
kurser med halvanden time pr. uge. De inddeltes i 3 rækker, hvoraf
de to første (november—december og januar—februar) omfattede 24
kurser, den tredie, fra mars til paaske, derimod blot 10. Med de
enkelte kurser foretoges gruppevis besøg i videnskabelige instituter og
museer. Af de 58 kurser falder 15 med gjennemsnitlig 120 tilhørere
paa naturvidenskabelige, 17 med 137 tilhørere paa medicinske, 13
med 76 tilhørere paa historiske fag, 8 med 103 tilhørere paa
litteratur- og kunst-historie, 5 med 46 tilhørere p&a juridiske fag. I det
hele deltog 6172 personer i kurserne. Indskrivningspenge for hvert
kursus var 1 krone østerr. (75 øre).
Deltagerne var et meget blandet publikum. Arbeiderne, der var
omtrent lige saa talrig som lærere og lærerinder ved folke- og
borgerskolerne, udgjorde fra 20 til 25 %, ved enkelte kurser lige til 70 %.
Vinteren 1896—97 steg arbeidernes tal endel ved, at man indrømmede
arbeiderforeningerne prisreduktion til det halve, naar der tegnedes 500
deltagere paa en gang.
Angaaende lærerne bestemmer wienerstatuterne, at udvalget i
regelen kun skal lade universitetets professorer, docenter og assistenter
lede kurserne, for hvilke der gives et honorar af 90 gulden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
