Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Albrecht: Folkelig dannelse - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
staar for en trediedel (48) af professorer, docenter og assistenter ved
universiteterne og de andre videnskabelige institutioner, for en
trediedel (60) af lærere ved de høiere skoler, læger, jurister, embedsmænd
o. s. v.; resten (48) er lærde uden stilling og forfattere. I aaret
1895—96 deltog 3477 tilhørere i 121 foredragsrækker.
Det er i sandhed en meget paaskjønnelsesværdig præstation; men
det synes dog at være en misforstaaelse af de faktiske forholde, naar
Humboldt-akademiets venner med henvisning til sin egen virksomhed
har forsøgt at forpurre som overflødige alle bestræbelser for at gjøre
folkets uddannelse til universitetssag. Det faktum, at den
„videnskabelige centralforening" ikke har naaet længere end til den ene
læreanstalt i Berlin, beviser bedst, at en saadan bevægelse trænger
sterkere støtte end den, en forening grundet paa almennyttige principer
er istand til at yde. Men heller ikke de i Berlin opnaaede resultater
retfærdiggjør den afvisende holdning ligeoverfor det af
berlineruniversitetets lærere nylig foretagne skridt. Af det sidste kvartals tilhørere,
hvorover haves opgjør, ialt 1357, var 758 = 56 % kvindelige og
599 = 44 % mandlige. Blandt de første findes 250 lærerinder og
420 kvinder uden stilling, dernæst 40 skoleelever, 26 butikdamer, to
læger og tandlæger, to forfatterinder, redaktører og stenografer, en
fabrikant, en ingeniør og en tekniker. Af de mandlige tilhørere var
111 embedsmænd, 88 bankmænd, 80 kjøbmænd, 79 lærere, 75 uden
angivelse £.f stilling, 46 elever, 35 fabrikanter, ingeniører, teknikere
o. s. v. og blot 10 haandverkere, medregnet gartnere og arbeidere. Alle
maa tilstaa, at dette er en ensidig sammensætning, som neppe
berettiger akaciemiet at kalde sig en dannelsesanstalt for folket, hvad det
jo heller ikke ifølge ordlyden af sit ovenfor citerede program vil være,
ja ikke engang kan være, da indskrivningspengene (5 mark pr. kursus)
er for meget høie for arbeiderne og de smaa handelsmænd. (Fra 1899
er dog indtraadt en betydelig prisreduktion for medlemmer af de
forskjellige arbeiderforeninger.) Af hvilke grunde derfor akademiets
ledere ser en konkurrent i de planlagte universitetskurser og betragter
disse med mindre gunstige øine, er ikke godt at forstaa.
Den egentlige folkeuniversitetsbevægelse efter den engelske
University Extension’s mønster har først i den allersidste tid fæstet
rod i Tyskland, efter at den i forveien havde fundet indgang i nogle
andre tysktalende lande, Schweiz og fremforalt Østerrige. I første
række er det eksemplet fra Wien, som har foranlediget flere tyske
universiteter at gaa foran paa denne vei. Der havde, en forening til
folkets uddannelse i ottiaarene først afholdt populære enkeltfore-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
