- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tiende aargang. 1899 /
175

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Albrecht: Folkelig dannelse - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

175

og Cambridge gjør det ikke mulig for andre end meget velhavende
familjer at lade sine sønner nyde fordelene af en universitetsuddannnelse,
mens i Tyskland med sine helt andre indretninger ikke engang den
fattigste helt er udestængt f’ra en videnskabelig løbebane. Men at
der ikke heraf kan reises nogen alvorlige indvendinger mod at
overføre de engelske indretninger paa tyske forhold, det har resultaterne
fra Wien paa det tydeligste godtgjort. Og ved en rolig overveielse
er det ikke mulig at indse, hvorfor vi ikke i det tyske rige skal kunne
sætte igjennem, hvad der har lykkedes saa udmerket i Østerrige, hvor
dog forholdene er ganske de samme som hos os — ialfald de som
spiller ind her.

Saa er da endelig ogsaa Tyskland, trods megen modstand, traadt
med ind i rækken af interesserede lande. Det første skridt toges af
tre ikke-preussiske universiteter, Jena, München og Leipzig, hvor
man siden slutten af 1896 eller begyndelsen af 1897 med stort held
har afholdt foredragsrækker i lighed med den engelske University
Ex-tension. Foreløbig sorterer ikke foretagendet paa nogen af stederne
direkte under universitetet, men det hele er sat igang ved privat
initiativ af enkelte universitetslærere. Ingen af stederne har staten traadt
støttende til; omkostningerne bestrides ved frivillige bidrag, saafremt
de ikke dækkes ved salg af adgangstegn. Fremgangsmaaden er i det
væsentlige den samme som i Wien, og af de foreliggende
indberetninger fremgaar det, at arbeidsklassen har deltaget i kurserne med et
glædeligt stort antal tilhørere.

For bevægelsens videre udbredelse i Tyskland vil det blive at
stor betydning, hvorledes rigshovedstadens universitet kommer at stille
sig til den. I Berlin mente man fra begyndelsen af, at universitetet
som saadant maatte tage ledelsen af organisationen, ti kun paa den
maade kunde man haabe varighed og gavnlig virkning af foretagendet.
Desværre er denne overbevisning ikke trængt igjennem.

Det første aar (1896) var kollegiet sammensat af bevægelsens
modstandere, som afviste det indkomne forslag om at sætte sig i
spidsen ; da denne hindring efter nye valg var bragt af veien, reiste der
sig formelle betænkeligheder over universitetets kompetnese, ti efter
sine statuter er dette indskrænket til at „undervise unge mænd med
gode skolekundskaber i den hensigt, at de kan indtræde i statens
eller kirkens høiere tjeneste" — en hensigt, som dog vel i flere
retninger ikke længere svarer saa nøiagtigt til universitetets væsen. For
ikke at tabe mere tid med resultatløse overlægninger er derfor
bevægelsens ledere foreløbig traadt sammen til en komite efter de tre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:36:17 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1899/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free