Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L. P. Wallis: Pressefriheden i Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
Dog vilde det naturligvis være taabeligt at paastaa, at al denne
elendighed udelukkende skyldes den nuværende presselovs mangler,
mangler, der forresten er erkjendt af hele landet, uden at man endnu
er blevet enig om botemidlerne.
Nylig blev Gohier anklaget for forhaanelser mod armeen, og Cornély,
der i Figaro daglig giver udtryk for den almindelige mening, paastod
i den anledning, at midlet maatte være at undertrykke alle
smædeskrifter mod de enkelte individer, og ikke at tage fat paa almindelige
udtryk, der ikke rammede nogen i særdeleshed, saaledes som det var
med Gohier’s bog. Han omtalte med begeistring den store erstatning,
Parneil i sin tid fik Times idømt, og ønskede, at en lignende
fremgangsmaade var mulig i Frankrig. Men franskmændene har ingen
jury i civilsager, og dommerne har i høi grad vist sig altfer
frygtsomme til at idømme større erstatninger, for ikke at tale om hele
nationens uvilje mod at fordre saadanne. Senator Trarieux’s proces
mod „Gyp", ved hvilken han nylig tvang denne vittige forfatterinde
til at betale 200 1. i erstatning, fordi hun havde fremført injtrrierende
beskyldninger mod ham, har dog udøvet en god virkning og vist, at
den civile proces, i tilfælde, kan være et virksommere middel, end
man hidtil har troet.
Jean Cruppi, advokat ved kassationsretten, udgav i begyndelsen
af 1898 en udmerket bog „kriminaldomstolen" (La Cour d’Assises),
der allerede har tiltrukket sig almindelig opmerksomhed, og som vi
her ofte har havt megen nytte af. Om end Cruppi blot behandler
processer, der er ført af offentlige mæncl, fremkommer han dog med to
vægtige forslag, der samtidig angaar smædeskrifter mod private. Først
at avisernes eiere helt ud skulde være ansvarlige for de bøder og
erstatninger, deres avis paadrager sig, og dernæst at den høieste
pengebod skulde sættes til 100,000 francs istedetfor de nuværende 3000,
saa at den virkelig føltes som en straf. Han tror ogsaa, at de franske
juryer endnu kan blive en meget tilfredsstillende domstol, dersom man
blot kan faa fjernet de mange hindringer, som nu bare bidrager til
at hæmme den frie udførelse af deres funktioner. Ligeoverfor
politiretterne antager han, at de vil kunne styrkes ved indførelsen af et
civilt* element i lighed med „Schöffengerichte" (en slags meddomsret),
der i de senere aar har virket saa heldig i Tyskland. Man har
allerede længe erkjendt ufuldkommenhederne ved den napoleonske
kriminal-proceslov og har endog søgt at forbedre den ved at afskaffe det
uretfærdige system med hemmelig varetægtsarrest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
