Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L. P. Wallis: Pressefriheden i Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
fentliggjøres før dommen. Det vilde være meget bedre, om de var de
eneste dokumenter, der tillodes offentliggjort. Saadanne misbrug som
at skræmme jurymændene ved at offentliggjøre deres adresser og
forsøge at svække den offentlige tillid til rettens administration er ogsaa
forhold, der burde fremkalde mere effektive tvangsmidler. Man har i
den senere tid ofte spurgt, hvorfor hverken kassatiousretten eller
regjeringen paa dens vegne har foretaget noget skridt mod Rochefort, der
i sin avis beskylder dens medlemmer for at være forrædere, der er
solgte til jøderne, samtidig som han foreslaar, at man skal af skjære
deres øienlaag og lade edderkoppe æde øinene ud af hovedet paa dem.
Svaret ligger ganske nær: Straffeloven kan vistnok straffe
fornærmelser, der fremføres mod retten under udøvelsen af dens funktioner,
men beskyldninger og fornærmelser fra pressens side maa behandles
som „diffamation" eller ,,injure" ifølge loven af 1881. Dette
medfører igjen, at kassatiousretten selv maa fordre en undersøgelse sat
igang og dernæst selv optræde for juryen i den sørgelige stilling som
klager, saaledes som vi før har seet, og man kan dog ikke vente, at
landets øverste domstol vil udsætte sig for dette.
I England vilde Rochefort have faaet samme skjæbne som Mr.
Whalley og Mr. Guildford Onslow under Tichborne-processen; han vilde
simpelthen være holdt i fængslig forvaring indtil han underkastede sig.
Dette er endnu et eksempel paa, at vor egen praktiske lov staar høit
over andre landes love, der er baserede paa den abstrakte
retfærdigheds mest anerkjendte principer. Mens de franske domstole stadig er
vaklende, har hendes majestæts dommere nedigjennem tiden aldrig
vaklet under hævdelsen af lovens anseelse og myndighed.
Vi har nu seet, hvorledes den franske presse paa forskjellige
maader forstaar at unddrage sig lovens straf, men dermed skal det
ikke være sagt, at mængden af de franske aviser ledes med større
foragt for presseloven end de engelske; dog kan det ikke negtes, at de
største smudsblade har en uhyre udbredelse, læses af alle mennesker
og virker slappende paa det offentlige liv i en grad, der ikke staar
i forhold til disse avisers ringe antal. De fleste franskmænd lader
sig lede af sine følelser og fæster gjerne tillid selv til de
forfærdeligste angivelser, naar de bare passer ind i øieblikkets stemning, og da
vil man forstaa, hvilken uhyre skade der kan udrettes af disse
overdrevne beskyldninger, som udspredes uimodsagte og uden kontrol; det
er nu kommet dertil, at der neppe er en institution eller forening af
offentlige mænd i Frankrig, om hvem ikke en stor del af deres
medborgere er villige at tro det værste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
