Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brevveksling mellem Jakob Burckhardt og Friedrich Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
til Basel kunde min broder skrive: „Jeg bar allerede stiftet nærmere
bekjendtskab med den aandfulde særling Jakob Burckhardt, hvad der
glæder mig meget, da vi opdager en merkværdig overensstemmelse
mellem vore æstetiske paradokser." Den ydre anledning til
bekjendtskabet var, at de i embeds medfør var forpligtede til foruden ved
universitetet at holde seks ugentlige forelæsninger, eller rettere, give
seks timers undervisning, ved øverste klasse i Basels pædagogium.
Denne ordning, der er en levning fra gamle dage, da pædagogiets
øverste klasse endnu sorterede under universitetet, førte dem oftere
sammen, og fremkaldte ved deres fortrolige samtaler snart hin
„merk-værdige overensstemmelse" ikke blot i æstetiske, men ogsaa i
videnskabelige og pædagogiske spørgsmaal.
Tørste gang jeg blev opmerksom paa den dybe samklang i deres
følelser var, da Louvre i Paris brændte. Da de hørte denne
sørgelige efterretning, ilede de straks til hinanden, sikre paa at finde
gjensidig forstaaelse. De omgik hinanden paa veien og mødtes
endelig udenfor det hus, hvor min broder boede, gik tause og haand i haand
opacl trappen, ind i det mørke værelse, hvor de brød ud i bitre taarer,
begge ude af stand til at sige den anden et trøstens ord. Jeg gik
sagte ind i sideværelset, men endnu længe herskede der dyb stilhed,
kim af og til afbrudt af en sterk hulken. Bagefter fortalte min
broder mig dog, hvorledes de havde lettet sit hjerte for hinanden;
hele den videnskabelige og filosofisk-kunstneriske tilværelse forekom
dem at være en taabelighed, naar de herligste kunstverker, ja hele
perioder af kunst og kultur kunde ødelægges og tilintetgjøres paa en
eneste dag.
Jakob Burckhardt har sikkerlig udøvet en gavnlig og formildende
indflydelse paa min broder, der betragtede liam som en af de
aandful-deste repræsentanter for den romanske kultur paa et tidspunkt, da
germaner og romaner stod ligeoverfor hinanden i en kamp, som havde
udstrakt sig ogsaa til begge racers kulturelle og aandelige omraade.
Netop i hin krigens tid, da tyskerne slog saa sterkt paa sin aandelige
overlegenhed og paastod, at de havde seiret paa grund af sin „dannelse"
og ikke saa meget ved sin fortræffelige evne til at kunne kommandere
og adlyde, sin beundringsværdige hær- og forvaltnings-ordning samt
folkets tapperhed og fysiske kraft, netop da var Jakob Burckhardt en
udmerket modvegt, ti han forstod at se paa de altomvæltende
begivenheder med en upartiskhed, der laa langt udenfor de særlig tyske
følelser. Denne „overnationale" betragtningsmaade var heller ikke
min broder fremmed, men faldt ham dengang temmelig’ vanskelig, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
