Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brevveksling mellem Jakob Burckhardt og Friedrich Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
ingen, der har saa mange forudsætninger tilfælles med mig, som De
liar; det forekommer mig, at De har været inde paa de samme
problemer, — at De arbeider med lignende problemer paa en tilsvarende
maade, maaske endog sterkere og dybere end jeg, fordi De er saa
meget tausere. Til gjengjæld er jeg yngre — — —
De uhyggelige betingelser for al kulturel udvikling, hint yderst
betænkelige forhold mellem det, som kaldes menneskets „forbedring"
(eller ligetil „menneskeliggjøren") og mennesketypens forstørrelse,
særlig modsætningen mellem ethvert moralbegreb og al
videnskabelig opfatning af livet — ja her er et problem, som vi heldigvis staar
noksaa alene om at beskjæftige os med blandt de levende og døde,
tror jeg. At udtale det er maaske den største dristighed, som kan
tænkes, ikke netop af hensyn til den, som udtaler problemet, men af
hensyn til dem, til hvem han taler om det. Det er min trøst, at man
vel endnu ikke har øre for mine store nyheder, — Deres ører
und-tagne, kjære og beundrede mester; og for Dem igjen vil det vel
ingen „nyheder" være! —
Venligst
Deres
dr. Friedrich Nietzsche.
Jakob Burckhardts svar,
Basel, 26de sept. 1886.
Først og fremst min oprigtige tak for Deres sidste verk, som jeg
ganske rigtig har faaet, og min lykønskning til den friske kraft, som
gjennemstrømmer det.
Desværre overvurderer De nok mine evner i høi grad; jeg har
aldrig været istand til at undersøge problemer som disse Deres, ja
ikke engang til at klargjøre mig Deres præmisser. Jeg har aldrig
egentlig været noget filosofisk hoved, og filosofiens historie er mig
saa godt som ganske fremmed. Naar jeg under betragtning af
historien har stødt paa mere almindelige aandelige foreteelser, har jeg
altid indskrænket mig til kun at gjøre det absolut nødvendige selv
og forøvrigt henvist til større autoriteter. Hvad jeg bedst forstaar i
Deres bog er de historiske domme og fremforalt Deres blik paa
tiden: om folkeviljen og dens midlertidige lammelse; om
modsætningsforholdet mellem lysten til at sikre vort velbefindende og den
ønskelige opdragelse ved farer; om arbeidsomheden som de religiøse
følelsers undergang; om nutidsmenneskenes hang til at flokke sig sammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
