Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis W. Hirst: De politiske partiers nuværende stilling i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
tillid, fordi han holdt sig tilbage, da Gladstone bragte sine landsmænds
sind til oprør overfor de armeniske grusomheder; hans efterfølger Sir
William Harcourt faldt, fordi han tillod Lord Salisbury at lege med
Kreta, og fordi han ikke forlangte en passende straf over Cecil Rhodes
for dennes angreb paa Transvaal. Man havde en følelse af, at Lord
Roseberry og Sir William Harcourt havde skadet den gamle fører
Gladstones ry, fordi de som hans erklærede politiske arvtagere ikke
havde forstaaet at fortsætte hans politik. Det nylig stedfundne valg
af Campbell-Bannermann til det liberale partis fører i underhuset har
kun betydning som et bevis paa, at partiets flertal fremforalt bestræber
sig for at opnaa enighed.
Hvordan er saa stillingen for øieblikket? Er der intet haab
folden liberale idé i England, siden det liberale parti for tiden ikke har
nogen virkelig stor fører?
Jo, der er godt haab! Befinder den liberale idé sig for
øieblikket i vanskeligheder ? Ja isandhed! Ethvert reformparti vil altid
have at kjæmpe med vanskeligheder, men disse kommer i
almindelighed ikke af partiets mangel paa politiske føreremner, snarere
af dets overflod paa saadanne. Hovedforskjellen mellem de to store
partier er for tiden denne: det konservative parti er til for at
opretholde visse bestaaende interesser, det liberale parti derimod for at
virkeliggjøre visse reformplaner. Gladstone skilte træffende og klart
mellem disse to forskjellige politiske aandsretninger, idet han sagde:
„Liberalisme er at være klog nok til ikke at fæste for stor tillid til
folket, konservatisme at være ræd nok til at holde sin mistro mod
folket i tømme." Men denne mistro begynder nu at forsvinde.
Tori-erne har fundet ud, at det er lettere at trække demokraterne ved
næsen end at holde dem igjen efter frakkeskjøderne, og deres politik
henter sin næring i de samlingspladse for snobisme, jobberi og
jingo-isme, som findes i næsten alle samfundslag i England.
Det er for tiden kommet saa vidt, at der kun er faa politiske
bestræbelser, om hvilke man paa forhaand rolig kan paastaa, at ikke det
konservative parti vil optage dem. Hvis det nuværende kabinet i det
hele har et princip, saa er den rene og skjære opportunisme dets
princip. Det har gjennemført en lov om ulykkesforsikring for
arbeidere, men denne er meget mere socialistisk og revolutionær
end det af Asquette fremsatte forslag om entreprenørernes ansvar
i tilfælde ulykker, hvilket de konservative for 3—4 aar siden
ned-voterede. Dette er i og for sig uforstaaeligt nok, men de har
dog udført en endnu meget større heltegjeriiing. Hvis partiet nogen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
