Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis W. Hirst: De politiske partiers nuværende stilling i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
sinde har seet ud til at være enigt, saa har det været overfor Irland,
og dog har Lord Salisbury og Balfour (den „blodige" Balfour kaldte
irerne ham) for Irland vitterlig lovfæstet et lokalforvaltningssystem,
som giver dette land en mere demokratisk forvaltningsordning, end
søsterrigerne England og Skotland er i besiddelse af — et system,
som sikkert om ikke lang tid vil føre til oprettelsen af et
centralorgan med lovgivende myndighed i Dublin. Og alligevel, betragter
vi nærmere det konservative eller unionistiske partis virkelige grundlag
og gjør klart for os, af hvilke mænd det nuværende ministerium er
sammensat, da viser ikke disse kjendsgjerninger sig fuldt saa
merk-værdige; de er ialfald ikke skikkede til at retfærdiggjøre den tro, at
torypartiet har afsvoret sine gamle politiske feil.
Det nuværende ministerium støttes af 5 mægtige og interesserede
grupper: de store eiendomsbesiddere i by og paa land, statskirken,
alkohol-fabrikanter og -handlere, militæretaten og kapitalisterne. Man
kan uden overdrivelse paastaa, at mindst 90 pct. er konservative af
dem, som hører til disse 5 klasser. I overhuset, som repræsenterer
den første og femte gruppe, er der omtrent 450 konservative mod 40
liberale. I kirken, som er en slags reddende Noahs ark for de
modstridende trosretninger, frembringer den fælles interesse for kirkens
rigdomme en konservatisme, fra hvilken der næsten ikke gives en
eneste undtagelse. Restauratører og bryggeriinteressenter er bange
for, at en sterk liberal regjering kunde gjennemføre et system med
kommunal kontrol over brændevinshandelen eller ganske gjøre den til
statsmonopol, hvorved forretningen vistnok blev mere respektabel, men
ikke fuldt saa indbringende.
Det spørgsmaal, der hænger sammen med den store
eiendoms-besiddelse, er dog i visse henseender det interessanteste, ti her kan
man se grænserne mellem partierne klarest og skarpest. Eør den
ved Home-rule bevirkede adsplittelse var Chamberlain den radikale
fører i engelsk politik, og en af hans vigtigste programsager var at
skatlægge jordindtægten til fordel for kommunen. Det har altid været
et privilegium for jordeiendom i England at være fri alle kommunale
byrder, som helt og holdent paahviler pagteren og leieren. Følgen
heraf er igjen, at offentlige parke, gader, kloakarbeider, kortsagt alle
forbedringer, som maa udføres af kommunen, bekostes af leiere og
pag-tere, mens herved eiendoms- og jordværdien og tillige eierens
jordindtægter stiger. En saadan uretfærdighed er for skrigende til, at
den endnu kan bestaa længe; bare den kjendsgjerning, at den bestaar,
burde være tilstrækkelig til at styrke og anspore det liberale partis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
