Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marna Aas: Draugen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
Du eslet dig menneskets søn til viv,
gjengjældeisen kommer — forbrudt er dit liv.
Men du menneskebarn skal vorde forbandet,
aldrig du sætter din fod mer i landet.
Draugen skal man dig kalde
du frygtet skal bli af alle.
Din tjener skal være det store hav
og søge du skal — men ei finde grav.
Først om tusinder aar, naar du opreist har,
hvad forbrudt imod slegten var,
skal du fries fra bølgernes bo
og vinde dødens ro.
Saa blev det tyst i det mørke rum.
Da ridderen ømt strakte haanden ud
mod sin elskede brud,
fandt han det hav kolde skum.
Og da han steg ud af hin grotte, han saa
i haardeste sten sin ganger at staa.
Og draugen hersket i tusinder aar.
Hvidt var hans skjæg, og hvide hans haar..
Og draugen hersked paa hav og i baad
og draugen spilte og draugen graat.
Og ofte man saa ham ved vintertide
paa bølgeryg over havet ride.
Men saa man ham følge i fiskerens fod,
da trodde man, døden den forestod.
Hvor han viste sig bragte han skræk,
kom barnet nær ham, rodde det væk.
Frygtet han var af alle,
ingen turde med draugen tale.
; Aarene gik og dagene gled
draugen leved og draugen led. —
Da sad han og graat en solskinsdag,
mens havet legte med stenene,
og fugle kvidred i grenene,
og vaaren varined og ingen bar nag
—-— kun han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
