Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Af sentimentalitetens historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
veile Hélo’ise" er byttet nogenlunde ligelig fordelt mellem de to
kjæmpende magter. Først faar kjærligheden sit, og saa gjør den
bod i et eksemplarisk familjeliv, helliget den krænkede dyd.
Hovedinteressen ligger imidlertid i den analyse af kjærlighedens væsen,
som særlig fra midten af aarhundredet indtager en større og større
plads i digtningen. Den erotiske poesi havde i den ældre litteratur
gjerne havt en naiv karakter. Der var to, som elskede hinanden
i latter og graad, i lyst og længsel, i umiddelbare udbrud.
Undertiden gled erotiken sammen med det religiøse — som hos Dante —
undertiden var reflektionen ganske sterkt fremtrædende — som hos
Petrarca, — det er egentlig først nu, i det sentimentale attende
aarhundrede, at de elskende sætter sig høitideligt ned og beskuer
sine følelser, udleverer enhver interessant liden rørelse og modtager
som bytte, hvad der har rørt sig hos den kjære modpart. — en
stemningsfuld og spændende tuskhandel, der indvies af kys og
taarer. Den naturlige form for en saadan udveksling af
kostbarheder er dagbogen eller de elskendes korrespondance, her behøver
ingen detalj at gaa tilspilde, her ser man til overflod de
korresponderende omhyggelig gjentage for hinanden, hvad de har sagt
og oplevet sammen under sidste møde. Da St. Preux endelig er
ved det forønskede maal og sidder i Julies soveværelse, ventende
paa sin elskede, er han henrykt over at finde blæk og papir for
at kunne nedtegne, hvad der bevæger sig i ham ved tanken paa
den kommende nats lykke.
Det synes, som om den erotiske følelse spiller en mere og
mere betydningsfuld rolle i de civiliserede samfunds aandsliv. Ikke
saa, at den vokser i styrke, i evne til at beherske mennesket,
bestemme dets skjebne. Kanske tvertom. Men hvor man hos
uudviklede racer gjerne forefinder en hurtig og sterk affekt, der
forløber med en regelmæssighed, som endnu minder om dyret, er selve
det erotiske hos det forfinede kulturmenneske blevet et element i
hans aandsdannelse, som spiller en rolle til enhver tid og i enhver
alder, forekommer i alle grader af styrke, forbinder sig med andre
aandselementer til nye former, nye sindstilstande, hvor det erotiske
kan være ganske skjult og dog være det, der betinger og giver liv.
Under denne udvikling virker reflektionen sterkt bestemmende,
den gjennemnerver følelsen ligesom med et net af fine traade, den
kan undertiden blive en rygrad for usikre og skiftende
følelses-indtryk, men den kan ogsaa — og det vel saa hyppig — virke
sprængende og opløsende i en oprindelig kraftig følelse. I moderne
litteratur er særlig denne opløsningsproces et yndet sujet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
