Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Af sentimentalitetens historie - G. M. Fiamingo: Stakkars Italien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
anskuelse bygget paa elskov", kunde være skrevet af en
alvorsmand.
For Werther var hans kjærlighed af den betydning, at han
ikke formaaede at leve den elskede foruden. Og han gav verden
dette tilkjende paa en effektfuld maade. En og anden overbød
ham, appellerede endnu sterkere til menneskenes rørelse, styrtede
sig fra den ene taarestrøm i den næste. En og anden blev ved
synet af alle disse taarer munter tilsinds, blev lattermild, —
menneskets gode humør protesterede, en naturlig livstrang fordrede
lys, man trak forhængene tilside, det viste sig, at solen skinnede
som før. Men Yoricks, Julies, Werthers sentimentalitet var
begrundet i en sterk og varig stemning, den lod sig ikke fordrive,
den meldte sig i nye former hos en ny generation. Menneskets
lystighed fordriver aldrig menneskets sørgmodighed. Men dette
og hint affekterede eller begrædelige verk, „Siegwart, eine
Kloster-geschichte", en tragisk efterdigtning, „Zarine" o. desl. blev rigtignok
saa grundig medtagne af en nærgaaende munterhed, at deres rygte
aldrig forvandt det. Martin Miller og Johan Nordal Brun hørte
til de uheldige, der er ivrige og lydige undersaatter af sin tids
mode og bliver denne modes oftere, de henrettes uden medlidenhed
paa den krænkede smags alter.
Hjalmar Christensen.
Stakkars Italien1).
Man har betegnet regjeringen under Ludvig den 14des sidste
aar som despotisme uden despot, og den samme betegnelse kan man
passende anvende paa de nuværende italienske forhold. Ingen vil
kunne give svar paa følgende spørgsmaal: Hvem har ønsket den
vældige reaktion, som netop har gaaet sin gang igjennem Italien og
endnu gjærer dernede, og hvem har nogen fordel al den?
Der er ingen i Italien, som er tilfreds med den bestaaende
ordning, og det er forresten ganske naturlig, at ingen italiener kan være
1) Neue Deutsche Kundschau.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
