Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G. M. Fiamingo: Stakkars Italien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
tilfreds med den maade, hvorpaa det parlamentariske styre funktionerer.
Nationalforsamlingen er bleven hovedorganet for det sociale
parasituvæsen og driver paa med et toldsystem og et finansvæsen, som man
neppe kan finde magen til, hvad elendighed angaar. Nationalforsamlingen
bestaar næsten blot af rentenister, og disse har da udspekuleret en
beskatningsmaade, hvorefter 80% af statsindtægterne udgjøres af
indirekte skatter. Den italienske centralregjerings udgifter beløber sig til
1600 millioner lire; af indtægterne falder 180 millioner paa direkte
skatter (skat af jord og af indtægt), resten paa indirekte skatter og
skat paa levnedsmidler.
Tolden paa korn er 8 lire pr. dobbelcentner, hvorfor et kg.
almindeligt brød koster 40 centisimi. Men nu er der mange steder i
Italien, hvor en bonde gjennemsnitlig ikke har større dagløn end den
nævnte sum, og saaledes kan det hænde, at en familje paa 3—4
personer har en gjennemsnitsindtægt som neppe er stor nok til at
kjøbe et kg. brød.
Dette er ingen overdrivelse, ligesaalidt som det er overdrevet,
naar man fortæller, at landbefolkningen paa sine steder maa koge
trærnes bark for at stille sin nagende sult. Aarligaars dør der i
Italien 4000 mennesker af pellagra, det vil sige forgiftning af bedærvet
maismel! Og det er ganske rimeligt, at hele folket finder det uretfærdigt,
naar petroleum og kaffe paa grund af indførselstolden koster 6 gange
saa meget som i nabolandet Schweiz, mens sukkeret kostor fire gange
saa meget.
Det eneste middel Italien har fundet mod al denne elendighed, er
at befordre bønderne gratis fra sine hjem til Genua. Her er nemlig
nogle dampskibsselskaber, der har sluttet overenskomst med forskjellige
brasilianske forbundsstater, hvorefter de forpligter sig til at sørge for
en aarlig udvandring af mindst 50000 italienere. Reiseudgifterne fra
Genua til de forskjellige havne i Brasilien, blandt dem ogsaa Santos,
overtages af de enkelte stater.
Ganske nylig har den italienske regjering undertegnet en kontrakt
med regjeringen i Venezuela, ifølge hvilken den forpligter sig til at sende
denne ståt hvert aar 3000 italienske familjer paa gjennemsnitlig 4
medlemmer, altsaa ialt 12000 mennesker.
Men det er dog ikke blot arbeiderne, som lider under denne
frygtelige nød; skatteevnen er her udnyttet til det yderste, og naturligvis
falder derfor skatterne noksaa tungt ogsaa paa borgerstanden.
De italienske statsudgifter udgjør ialt 2400 millioner lire, naar
man regner kommunernes og provinsernes 800 millioner til
central-regjeringens 1600.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
