Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X: Joseph Arch og de engelske landarbeideres sociale stilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
Eu saadan forening var de londonske dokarbeiciere, der gjorde sig
meget bemerket ved den store strike i 1889. men derpaa trradte i
baggrunden. Et andet eksempel er netop landarbeidernes forening
(National Agricultural Labourers’ Union), der ifølge Joseph Arch’s
egen erklæring stadig har gaaet nedover fra 1884 af, da den ligesom
havde udført sit væsentligste arbeide — skaffet landarbeiderne
stemmeret. Da de var kommet saalangt, mente de, at de ved sine
repræsentanter i parlamentet kunde opnaa alt, hvad de ønskede. ,.Der var
for mange af dem," siger Arch, „som indbildte sig, at man kun
behøvede at fordre for at faa; de forstod ikke, hvor vanskeligt det er at
faa istand en reform i lovgivningen."
Det viser sig i England som overalt ellers, at fagforeningerne har
ganske anderledes modne forestillinger om, hvad en reform er og mere
stoler paa sine egne kræfter, sin egen organiserede selvhjælp end paa
lovgivningen. Den naturlige grund hertil er, at medlemmerne har
faaet en s}7stematisk uddannelse i sit fag og derfor ogsaa indtager et
høiere standpunkt med hensyn til forstand samt sedelig og politisk
modenhed.
I 1890 blussede landarbeidernes forening for en kort tid op igjen,
da arbeidslønnen faldt, og derfor drev mange som medlemmer ind i
foreningen. Men da havde foreningens leder næsten spillet sin rolle
færdig; vaaren 1892 blev han heftig syg og kom sig ikke mere. Dog
blev han endnu samme aar gjenvalgt til parlamentet.
Kort efter forsøgte man at faa istand en forening, der skulde
omfatte alle agrariske interesserede, baade jordeierne, forpagterne og
arbeiderne. Arch advarede arbeiderne mod dette selskab, da ulven
og lammet ikke endnu kan græsse sammen. Han saa i planen kun
en fælde, hvorved man vilde faa arbeiderne til at gaa med paa
toldbeskyttelse til fordel for landets egne produkter. Han havde i sit
mangeaarige og indgaaende kjendskab til forholdene overbevist sig om,
at indtægten af jorden (og eiendomsprisen) steg, saasnart kornet blev
dyrere, men at arbeidslønnen ikke forøgedes i forhold hertil.
Beskyttelsestold vilde forbedre jordeiernes stilling, ialfald ikke forværre
forpagternes, men gjøre ubodelig skade for arbeideren, der dog mindst
af alle var istand til at bære tabet.
I sit sidste leveaar blev Arch valgt til medlem af en kongelig
kommission for at undersøge fattigforholdene. Her sad han sammen
med prinsen af Wales, der viste ham den største opmerksomhed.
Joseph Arch var endog prinsens repræsentant i underhuset, da
prinsen havde store eiendomme — Sandringhamgodset — i det distrikt,
hvorfra Arch var valgt. Grevinden af Warwick, der har skrevet ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
