Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X: Joseph Arch og de engelske landarbeideres sociale stilling - Georges Dumas: Auguste Comte og jesuiterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
ledningen til hans selvbiografi, var fra samme grevskab som Arch
selv. I dette forhold finder vi den ideale forbindelse mellem de
agrar-isk interesserede klasser, som Arch drømte om, og som sikkerlig
engang i en fjern fremtid skal gaa i opfyldelse.
X.
Auguste Comte og jesuiterne1.)
Den 17de september 1856 sendte Auguste Comte, humanitetens
yppersteprest, sin elev Alfred Sabatier til jesuitem es general.
Den afsendte havde et overordentligt hverv, ban skulde nemlig
foreslaa jesuiterne et forbund mod protestantisme, deisme og
skeptisisme. Den, som anser Comte’s positivisme for identisk med fritænkeri,
kan nok forbauset spørge, hvorledes dette var muligt, og dog var det
kun den yderste konsekvens af et system, der er heltigjennem logisk
endog i sine overdrivelser.
Comte’s positivisme har altid havt lighed med den katolske
socialfilosofi, eier har søgt at fortsætte kirkens verk, ikke at ødelægge
det. Under Comte’s udvikling beherskedes den offentlige mening i
Frankrig af de ultramontane, som han kaldte „bagstrævere". Joseph
de Maistre, vicomten af Bonald og abbed Lamennais ledede kirken i
dens kamp mod revolutionens ødelæggende og nedbrydende
tilbøielig-hecler, og cle troede at kunne gjenoprette den sociale fred, blot ved
at tvinge den offentlige mening, seder og tro ind under de samme
regler som før havde været gjældende.
Comte’s politiske ideal var et ganske lignende: et samfund, hvori
alle enkeltviljer bevæger sig i samme retning, og hvor hvert enkelt
individ anser sig bundet af de samme grundsætninger. Som ivrig
tilhænger af den monistiske anskuelse vilde han ordne ogsaa det
sociale liv monistisk; ti han ansaa nemlig i det hele og store
enheden som ^den absolute fuldkommenheds form. Efter hans opfatning
er det en stor feil ved teologerne, at de ikke ser, hvor sterkt enhver
aabenbaringstro — grundstenen for deres verdensanskuelse — i vore
dage er undergravet. De forsøger igjen at blæse liv i en udlevet
„Die Zukunft".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
