Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georges Dumas: Auguste Comte og jesuiterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
Vi ved, at deri europæiske orden kall blive forstyrret; men vi kan
ikke gjøre noget for. eller imod uden dette ene: bekjende Jesu navn
og gaa i døden for det. Vi føler os meget rørt over eden følelser
ligeoverfor os; men vi kan ikke indgaa nogetsomhelst forbund med
eder. Lad os være venner, men lad enhver vandre sin egen vei."
Sabatier skjønte, at tor øieblikket kunde han intet opnaa. Han
havde søgt ignatianerne, saaledes som hans mester havde opkonstrueret
dem — og han havde blot fundet jesuiterne, der vistnok var „uhyre
velvillig, men besad den slags aandelige døvhed, som Moliére taler om,
og som er saa uhelbredelig, fordi den kommer af, at man ikke vil høre."
Han trøstede sig dog med tanken paa, at samtalen ialfald havde maattet
gjøre jesuiterne opmerksomme paa den nj^e lære. „Det var
nødvendigt, skrev han, at de fik denne oplysning, ti jeg syntes, at baade
deres general og fornemste medlemmer var ligesaa uvidende om
sociologi som en hvilkensomhelst almindelig avisskriver." Hvad mere var;
han troede at turde gaa ud fra, at pariserjesuiterne for fremtiden vilde
holde øie med de positivistiske ideers udvikling. Han skrev derfor et
venligt brev til pater Robillon ; han bad ham tænke paa fremtiden,
paa de prøvelser, som forestod menneskeheden, og paa nødvendigheden
af at ruste sig i tide.
„De maa vide, sluttede han sit brev, at fra idag af findes der i
den samme stad, Paris, hvor det republikanske parti anser eder som
sin hovedfiende, et nyt parti, der vistnok holder paa republiken, men
dog er ligesaa beredt til at forsvare eders frihed. Naar fremtidens
storme aabenbarer den moderne krises heftighed, da skal De finde
positivismens tilhængere beredt til at lade sig dræbe for Dem, som
De selv er beredt til at gaa i døden for Deres gud."
Auguste Comte var forundret over, at missionen var mislykket.
Ogsaa han havde jo troet at kunne henvende sig til ingnatianeren,
men var stødt paa jesuiten. Hvor disse katolske klerke dog svævede
i uvidenhed om vesterlandenes stilling og den sociale krises omfang!
Hvor de dog var uvidende om sig selv, den sociale rolle, de burde
spille, og de store tanker, der havde besjælet ordenens stifter!
De svarede bare: Religion, tro og Jesus, naar man talte til dem
om + politisk indflydelse, aandelig magt og social frelse. „Man kunde
ikke finde en bedre forklaring paa den ufrivillige afstaaelse fra den
aandelige overledelse eller en mere ligefrem erkjendelse af
positivismens sociale overlegenhed, end denne naive pastor havde gjort, der
antagelig ikke engang har følelsen af, hvor høit Loyola i enhver
henseende staar over den Jesus Kristus, han har opkonstrueret sig."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
