Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Nicolai Wergeland - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283
kan fremføre „Ting, som fortjener Opmerksomhed og Gjendrivelse."
Sammenstiller man disse udtalelser med, hvad Camilla Collett
fortæller i „De lange Nætter", hvor den sympatiske og — som
rimeligt kan være — lidt flatterende skildring af faderen dog ogsaa lader
skimte hans mindre tiltrækkende egenskaber, vil man se, at der
er betydelig overensstemmelse i de angivne grundtræk;
sammenholder man videre disse’ træk med det indtryk, man faar af
Wergelands egen forfattervirksomhed, danner der sig billedet af en
herskesyg, ærgjerrig mand, paa talerstolen blindt hensynsløs, i daglig
omgang ikke blottet for elskværdighed, ikke uden hjertelag, endog
følsom, — ikke bare i de fraser, hans veltalenhed ynder —; i
yngre dage selskabsmand, letbevægelig, sangvinsk, senere skuffet, trist,
til tider menneskesky, en ikke behagelig herre i sit hus. Et godt
hoved, lidt schematisk anlagt, „doktrinær", en sagfører for sin sag,
„fremsætter skarpsindig og klart sine egne meninger, begriber sent
andres". Med alt dette lidt naiv, „mangler paa en vis maade
menneskekundskab", „hans godhed blev misbrugt. — — og han
blev altid lige overrasket" ’) — en teoretiker, der bl. a. vil have
lovfæstet, at grundloven skal forblive uforandret i 99 aar. Hans
deklamation er paa Eidsvold gjenstand for satire, særlig fra Sverdrup,
og han gjør indtryk af ikke at være helt sikker: der er noget af
„parvenuens" usikkerhed over ham. Det er maaske denne
usikkerhed, der for endel har bidraget til at gjøre ham mistænkt for
at følge mindre redelige veie2). Enkelte besynderligheder viser
tillige den naive form for hans ærgjerrighed: han kommer til
Eidsvold med det bestemte forsæt at ville spille en stor rolle, han har
udarbeidet en del taler, „han ønskede at vise sine Talegaver og
vilde ikke have arbeidet forgjæves";3) — saa afleverer han da sin
rolle, han taler ofte og undertiden godt, slaar altid stort paa: „Jeg
griber med den ene Haand i Himmelen og lader Jorden med dens
Usselheder henrulle under mine Fødder".4)
Paa Eidsvold gjør han ikke saa ubetinget lykke, han far,r ikke
engang lov til at læse sin „historisk-filosofiske afhandling" over
!) C. C.: „I de lange Nætter" s. 20.
2) Rygter under rigsforsamlingen: Wergeland sagdes endog at være
„sala-rieret" fra Sverige (Pavels Ilte mai 181.4). Hans forhold til Karl Jolian, lians
dekoration 18 Hi osv. blev ogsaa betragtet med skeptiske blikke.
3) Jacob Aall i hans dagbog.
4) Hvortil Sverdrup svarede, at lian for sin part ikke var mægtig nok til
at. gribe med sin haand i himmelen, men at hans haab stod til himmelen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
