Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Nicolai Wergeland - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
ude i Europa en ny bølge overskyllet reaktionen: den bevægelse,
der tager fart ved julirevolutionen, glider i Norge sammen med
den gamle af samme aand og giver den ny energi, nye impulser.
Især gjennem sin fader og gjennem sin interesse for N. Treschow er
Henrik Wergeland intimt knyttet til det 18de aarhundredes kultur,
— ved julirevolutionen faar de ideer, han saaledes er vokset op
med, sin ilddaab: de bestemmes nu nærmere gjennem de nye
former, hvori det 18de aarhundredes tanker vender tilbage.
Den ældre Wergeland staar naturligvis ikke paa den maade
aaben og modtagelig for nye impulser som sønnen; der er de af
sønnens interesser, som kun svagt berører faderen; men der foregaar
dog hos ham — gjennem den kjærlighed, hvormed han, selv en
skuffet mand med engang høie maal, følger sin begavede søns
udvikling — som en fornyelse, en gjenopliven: man har det smukke
syn af den ældre mand, der bliver ung igjen med en ny
generation og da yder det, som kanske mere end noget andet vil sikre
ham de kommende slegters sympati.
* II.
„Wergeland var en Mand af utvilsom Begavelse og en af sin
Tids kundskabsrigeste Nordmænd. Men han var ogsaa en indbildsk
og forfængelig Herre og „besad alle Parvenuens Egenskaber". Han
vilde frem og det hurtigt frem i Verden." (L. L. Daae i Vidar
1887 s. 60x). „Med aaben Frimodighed lagde han straks sin
Tænkemaade offentlig for Dagen i sine Taler." — „Han viiste
stedse en vis Vedholdenhed ved sine egne Meninger og megen
Utilbøielighed til at antage andres. Saa skarpsindig og klart han
vidste at fremsætte sine egne Meninger, saa seent vilde han begribe
andres —." „Menneskekundskab paa en vis Maade — — syntes
at fattes ham." (Af Jacob Aalls Dagbog. Se Yngvar Nielsen:
Bidrag til Norges Historie 1814. I. S. 391). „Arrogant,
declamato-risk og ensidig", er Paveis’ dom om en af Wergelands taler,2) og
hans indtryk af Wergelands optræden i det hele synes at falde
nær sammen med denne dom, om Pavels end baade anerkjender
hans „Djærvhed", hans „skjønne Sprog" og indrømmer, at han
!) Citatet: „besad alle Parvenuens Egenskaber" er efter en mundtlig
udtalelse af Ludv. Kr. Daae.
2) Brev af 30te april 1814.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
