- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tiende aargang. 1899 /
287

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Nicolai Wergeland - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

287

Vor Statsforandring er ingen Revolution — vi haabe med
Føie, at den kan og vil foregaa uden Revolution. Her er ingen
Magt at nedbryde, for paa dens Ruiner at opreise en anden. Her
er ingen stridige Rigsstænder med kolliderende Interesse. Love
og Indretninger kunne vedblive i uforstyrret Gang. Norges Folk
er eet og lige. Det er enigt i den fremtidige Statsforfatnings
Grundsætninger, og Regjeringsforandringen er allerede foregaaet i
alle Normænds Gemytter.

Imidlertid er det neppe Tvil underkastet, at jo mere der i
den interimistiske Regjering organiserer sig uden Nationens Samtykke,
desto mere vil Resultatet af vore Bestræbelser her, naar det skal
udføres, maaske faa Karakter af Revolution.*) — Vi have erfaret
af landfare Rygter og private Skrivelser, at en Deel anseelige
danske og norske Mænd have hyldet Hans kongelige Høihed Prinds
Kristian af Danmark til Norges midlertidige Regent. Tvivle vi
end ikke paa, at jo denne ædle Fyrste fuld vel er værdig at bære
en Halfdan svartes Krone, om Norge end har saadan Krone at give,
saa er det dog heller ikke mindre upaatvivleligt, at hine Skridt af
Mødet paa Eidsvold i sig selv var uretmæssige; en Akt, kun hele
det forsamlede Folk var berettiget til. Ikke desto mindre fortjener
det Bifald, som relativ redligt, forsaavidt det sigtede til at
forekomme større og farligere Uretmæssigheder, og foretoges uden
Tvivl af Kjærlighed til Fædrelandet, og med Forbeholdenhed af
denne Forsamlings Sanktion. — Denne staar altsaa endnu tilbage.
Vel have heller ikke vi i strængeste Forstand efter vor Fuldmagts
Lydende Ret til at vælge og keise nogen personlig Regent for det
hele Folk, men da det ganske Folks reelle Sammenkomst er en
Umulighed, og da vi udgjøre en lovmæssigen valgt
Folkerepræsentation, saa er det klart, at dersom noget Møde tør handle i
Folkets Navn, Sci£i er det dette. — Alt hvad denne Forsamling o: det
frie norske Folk ikke har sanktioneret, er ugyldigt. Derfor er
vi og komne samme n2). En regent maa være ne qvid
repu-blica detumeriti capiat, at vi roligen kunne overveje vore Anliggender’’.
I denne tone fortæller han; til en slutning kommer etpar
komplimenter til Christian Frederik, men selv i disse komplimenter ligger
der som en gjemt trudsel: hvis prinsen ikke var saa udmerket,
som Wergeland forudsætter, kunde han heller ikke være „Konge

!) Atter dunkelt.

2) Udhævet her.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:36:17 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1899/0291.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free