Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Nicolai Wergeland - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2S6
— — I formel henseende hører den tale, Wergeland holdt
•den 12te april ianledning af takadressen til Christian Frederik,
til hans bedre. Den har tydelig til hensigt at præcisere, hvad
Sverdrup allerede havde sagt prinsen: at det var folket selv, der
bestemte over sin skjebne, at prinsen ingen anden ret havde end
den, folket gav ham. Det er rimeligt, at Mirabeaus optræden i
den første nationalforsamling har foresvævet ham, det var just en
rolle for ham, Wergeland: „vi er her efter folkets vilje". Taleren
har havt sin udmerkede tale færdig, og han har skabt sig en
leilighed : men leiligheden var ikke rigtig passende, det ansaaes af
de fleste for baade klogest og mest dannet ikke at rippe op igjen
et spørgsmaal, som allerede var tilfredsstillende løst, og særlig
ansaaes det for stødende, at Wergeland ved at rette en særlig tak
til de herrer, der ved det første møde paa Eidsvold havde „forholdt
sig med ærbødighed mod nationen", udslyngede en insinuation:
at ikke alle havde vist denne ærbødighed. Hans kampfælle, grev
Wedel søgte ogsaa straks at give sagen en anden og heldigere
vending ved at betone det utænkelige i, at noget medlem af
forsamlingen skulde drage i tvil, hvad Wergeland havde fremhævet: at
folkets suverænitet for øieblikket hvilede hos den; da takadressen
desuden kun tilsigtede en komplimentation af prinsen, fandt han de
af Wergeland foreslaaede tillæg overflødige. I den paafølgende
debat blev Wergeland særlig skarpt angrebet af Sverdrup, og
stemmegivningen gik ham, som rimeligt kunde være,- imod.
Det heder i denne taleder vilde været udnierket, hvis der
havde været nogen grund til at holde den: „Forsamlingen er
national og norsk — Forsamlingen er altsaa fri. Vi forestille et
hæderligt Folk, løst fra sin Troskabs-Ed, og gjengivet en fri og
uafhængig Nations fulde Ret til selv at bestemme sin
Regjerings-form, en Ret baade Ven og Fiende tilsteder os rolig at nyde2).
Men forestille vi et frit og uafhængigt Folk, saa er denne
Forsamling og aldeles fri og uafhængig og nu alene i Besiddelse af
Nationens Suverænitet. Denne Frihed, denne Uafhængighed være
det første, vi hævde, forsvare og bevare; thi, ædle Herrer,
velærværdige Forsamling, hævde vi ej Forsamlingens egen Frihed og
egne Rettigheder, hvorledes skulde vi da kunne hævde Folkets?
Se Henrik Wergeland: „Norges Konstitutions Historie" s. 441.
2) Dunkelt. Vil det sige, at svenskerne endnu ikke er komne til Eidsvold,
eller ligger der i dette en antydning: Vi kan gjøre regning paa, at svenskerne
vil respektere den forfatning, vi nu giver os —?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
