Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Nicolai Wergeland - III (Fortsettelse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nicolai Wergeland.
Fortsættelse.
Af hans øvrige taler1) er der en, hvor han ivrer mod at give
udlændinge for let adgang til landets embeder: „Det vil fortryde
os, snarlig fortryde os. Den Landsherlighed, vi to Aar tilbage
erhvervede, og den end større nationale Herlighed, vi i dette
mærkelige Aar have erhvervet eller skulle erhverve, ville begge derved
gaa tilgrunde. Universitetet vil falde. Selvstændigheden vil blive
til Intet." Det er naturligvis en dansk invasion, Wergeland frygter.
„Hvorledes kan det norske Universitet bestaa, naar Kjøbenhavns
talrige Kandidater skulde dele med sammes faa Studerende de faa
Norges Embeder, uden at disse nøde samme Rettigheder i
Danmark, hvilket vilde vække Europas Forundring og Ringeagt."
Wergelands uvilje er ikke uforstaaelig, i aarhundreder havde
danske embedsmænd indehavt en flerhed af landets embeder, og der havde
været et naturligt krigsforhold mellem den danske skatteopkræver
og den norske skatteyder. Der er i Wergelands ord noget, som
gjenkalder i erindringen det gamle bondehad; vi mindes hans
fader, Halvor Lassesen, som frasiger sig sit klokkerembede
„formedelst de mangfoldige fortrædeligheder", hans danske sogneprest
har skaffet ham2). Der er racehad i Wergelands antipati. Vi
skal senere finde endnu mere bestemte udtryk for dette „racehad".
Men der tør i den nævnte tale tillige være en reminiscens af
kampen mod tyskerne i Danmark; man havde ikke mange decennier
Se om N. Wergelands optræden paa rigsforsamlingen Henrik Wergelands
Norges Konstitutions Historie s. 140, 155 ff., 179 ff.. 214, 219, 227 ff.. 260, 283,
333, samt den allerede citerede tale tillægget s. 441—443.
2) Se Jon Laberg: „Henrik Wergelands bedstefar". („Samtiden" januar 1899).
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
