Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Nicolai Wergeland - III (Fortsettelse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
have, end dette: Vi have bygget Eder en Throne — ellers vide
vi intet! Vi have bygget Eder en Throne — andet maatte vi
ikke1). Det var nok. Æder, drikker og værer glade! Tør vi
saaledes spotte den gule Hunger? — Sandelig Nationen lever i disse
Dage ikke som Nationalforsamlingen2).
Det er mit Kald, som Evangeliets Organ, at trøste den Lidende,
den Fattige og ingensteds at forglemme, at tale deres Sag, at være
deres Røst. Denne Røst bør høres. Skal Sværd drages for Fødeland,
saa er det Almuen, hvis Blod maa flyde. Skal Statskræfterne anstrenges,
saa er det Almuen, som mest føier det. Hører da Røsten af denne store
Pluralitet. Den er et eneste samdrægtigt Suk efter den hulde Fred.
De udsendte os ligesom Duer af en Noah-Ark, i syv Aar tillukket,
i syv Aar omtumlet i Orloges Syndflod (!), og de haabe at se os
igjen med Fredens Oljeblad i Munden, at de efter et langt
Fængsel igjen kunne komme ud for at ernære sig. Hvad om vi da ej
hjembringe andet end — Krig, Krig, Skat, Skat! — uden engang
at have ændset, at tage noget desangaaende i Overveielse".–
„O maatte da Skjællet briste fra alles Øine — Fordommene svinde
— Tryllebaandet briste — og alle virke paa samme Vei til samme
Maal: Norges Hæder og Held! — Ingen kan tjene to Herrer!
I dette Huus have vi kun een Herre, det er Nationen. Vi ynde,
— vi tjene derfor ingen, saalænge vi sidde her, uden Nationen!
Al personlig Hengivenhed, al partisk Følelse maa smelte og henflyde
i Kjærlighed — i Pligterne mod Fædrelandet. Lader os derfor
række hinanden Haanden — række Fædrenelandet Haanden — og
vorde i alle Henseender dets Beskyttelse, dets Formyndere! Vi er
Folket og E^ædrenelandet, saalænge vi ere samlede under dette Tag.
— Vi have Ret, uimodsigelig Ret i alt, hvad som sigter til dets
Held — Ret til at se i alt, hvad som gjelder til dets Vel. Dertil
have vi Fuldmagt af Folket — af Gud, af Fornuften, af Naturen.
Det er vor Ret, det er vor Pligt, at tale og handle saaledes, som
Folket selv vilde tale og handle, om det havde een Tunge og een
Haand. Amicus Christianus, amicus Fredericus sed magis amica
p atria."
Det er en forunderlig samling af mandanter, der har
overdraget Nicolai Wergeland hans stortingshverv: folket, Gud, fornuften,
naturen. Men det er disse autoriteter, han som rationalistisk
teolog og frisindet politiker maatte paaberaabe sig. Rousseaus lære
1) En temmelig freidig tilsnigelse.
2) Heri havde han utvilsomt ret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
