Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Nicolai Wergeland - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
295
teret 30te oktbr. 1809). Forfatteren tilkjendegii straks, at han her
„viger en god Del udenfor de Spor, han lovede at følge, Yoricks
nemlig1’. Bogen fakler da ogsaa i to stykker; betragtningsmaade!! i den
ene del karakteriseres af forfatteren ved det indledende motto af
Wieland:
„— — Und auf die guten Leute
— — so selii’ sie Thoren sind
nie böse wird, mir läeherlich sie findet,
und sich dazu, sie drum nicht minder liebet;" —
forfatteren holder sig her lovlig nær til Sterne, Yoricks fader og onkel
optræder som Thorald Smek og onkel Sjur, navneforandringen
betyder ikke stort andet, end at Sternes aand har forladt dem. Den
anden del, fortællingen om „Enken" er et „lærerigt Sørgespil, hvor
Mennesket viser sig i sin laveste Lavhed og højeste Styrke; —
en Kamp mellem de blideste og grummeste Lidenskaber; — et
overraskende Beviis for, til hvilken Række af Rædsler eet eneste Fejltrin
kan lede, at Tingene og Skjebnen, i hvor betrængte og forladte
Dødelige ofte ere, dog styres af en guddommelig Haand, at Himlen, i
hvor ubekymret den end stundom synes at være for, hvad der
tildrager sig hernede, dog som oftest ved Begivenhedernes
Udvikling viser sig at have havt et alvidende Herredømme overalt."
Denne genre kjender vi: det borgerlige rørende drama, den rystende
og sentimentale fortælling, realisme og unatur, raa patos. Vi
gjen-finder det 18de aarhundredes sentimentalitet, men i forraaet
skikkelse, sigtende paa den grove effekt, tildels bestemt af teatrets
indflydelse, hensynet til det store publikums graadige appetit og
tarvelige smag. Den samme tids realisme: det daglige livs
tragedie, men denne virkeligheds uhygge er malt med grelle farver, er
dynget sammen og gjennemvædet af taarer, de halvt og helt
uskyldiges taarer. En moralsk grundtanke: den engelske
borgerdyds-moral med forskjelligartede tilsætninger, udvandet af følsomhed,
krydset med forestillinger om „en guddommelig haands styrelse",
der staar bag og over den antike skjebne, som ogsaa har en finger
med i spillet.
Det 18de aarhundredes livskraft ytrede sig sterkest paa andre
omraader end det æstetiske, dets kjærlighed til virkeligheden tog
gjerne en praktisk retning, den kunstneriske udvikling bestemmes
ved overgangen til det nye aarhundrede af romantiken, og den
efterslæt af borgerlig virkelighedsdigtning, der findes ved siden af,
har alle forfaldstegn. Denne litteraturs første mand var Kotzebue:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
