Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Nicolai Wergeland - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
ærgjerrig og virkelysten, alsidig udrustet kom han til at spille en
merkelig rolle omkring sekelskiftet, beundret, hadet og ringeagtet,
hele sit liv lige sterkt engageret i den politiske og den litterære
verden. Grundtræk i hans digteriske virksomhed: klingende følelse,
indre frivolitet; hans betydning for teatret beroede paa en skarpt
udviklet sans for det scenisk sensationelle: han indleder den række
af store teknikere, Scribe, Dumas-fils, Sardou, Ibsen, der har vakt
vor tids beundring. Hans alvorlige stykker behandler gjerne det
borgerlige nutidslivs følelseskonflikter, og han ynder da at stille
handlingen i forbindelse med et eller andet socialt problem, uden
at dette faar lov til at optage hovedinteressen, — eller ogsaa opsøger
han, som sine romantiske modstandere, den ridderlige middelalder
og benytter sig af dens maleriske udseende til bedste for sin
scenesættelse. I begge henseender kom han til at virke belærende;
tildels paa en paafaldende maade: Oehlenschläger blev saaledes
hans discipel i „Hugo v. Rheinfeld", og tidens litterære middelstand
mente, at digteren aldrig var naaet høiere.1)
Ved siden af denne store teatermand er der omkring 1800—
1820 endel europæiske navne, som dengang baade i Danmark og Norge
havde en ganske anderledes tiltalende klang end nu. forfattere,
der i roman og drama demonstrerer „det lærerige sørgespil",
„kampen mellem de blideste og grummeste lidenskaber". Der
er f. eks. romanforfatteren Lafontaine, hvis sentimentalitet er blit
ct ordsprog, sentimentalitet i ordets daarligste betydning, der
er den endnu tarveligere Clauren, et noget friskere og djervere
talent, Müller v. Itzehoe, den betydelige dramatiker Iffland, der
■dyrker sensationen med lignende held som Kotzebue, og hvis
stykker har vel saa megen interesse som menneskeskildring; videre
en populær repræsentant for skjebnetragedien, Adolf Müllner;
til det samme selskab hører enkelte lidt ældre franske arbeider,
saaledes den lystige Beaumarchais’ begrædelige femakter Eugenie
og Arnauds brutalt følsomme fortællinger.
x) Af Kotzebues arbeider opførtes (ifølge P. Hansens „Danske Skueplads")
i tiden 1801—1825 paa det kgl. teater ialt 70 stykker tilsammen over 700
gange.
«
Hjalmar Christensen.
(Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
